(foto: Benjamin Tarp).
Af: Jeppe Abildgaard.
Print Friendly, PDF & Email

Vokaltrioen Nevesta’s Voice er dybt optaget af folkekulturernes unikke sangtraditioner og deres evne til at formidle menneskets universelle historier om sorg, glæder, tragedier, arbejde, moderskab og fest. De arbejder med en bred vifte af folkesange i deres reneste form fra Central- og Østeuropa, over de mellemøstlige regioner, samt Baltikum og det kolde Nord. Med deres både fremragende og nærværende musikalitet fortolker de, med respekt, kultursangene i et polyfonisk univers, der også lader harper, akkordeon og real-lyd sammensmelte med de smukke vokaltraditioner og originalsprogene.

De 3 medlemmer mødte hinanden i vokalkoret Sedjanka, der er et dansk funderet kor, som dyrker den hjerteskærende, energiske og komplekse kvindekorstradition fra Bulgarien. Her fandt de hurtigt en fælles passion for de folkelige sangtraditioner og den store sangskat, som har spillet – og stadig spiller – en stor rolle i mange kulturer.

”Nevesta betyder brud på bulgarsk og kommer af en bulgarsk folkesang, vi synger. Vi synes det klinger godt, og vi kan godt lide ideen om at være stemme og talerør for alle de personer, og især kvinder, der har efterladt sig sange og historier”.

Epirus i Grækenland

”Vi interesserer os meget for den polyfoniske sang og simple folkeviser og ’spicer’ dem gerne op med korstemmer, rytmik og harmonik. Vi er rejst mange forskellige steder hen for at undersøge sangtraditionerne og lære direkte fra de samfund, hvor sangen stadig er en del af manges hverdag”.

”Vi tog blandt andet til Grækenland for at undersøge en tradition fra regionen Epirus, og deres måde at arbejde med stemmer på var meget inspirerende. De synger sammen i landsbyerne, og nogle kender sangene, men alle er med, og synger i det mindste med på dronen. Den ene sanger væver, og den anden kalder mellem melodidelene. De har en helt anden harmoniforståelse, der kan virke skæv eller disharmonisk for os, men som er tæt forbundet med naturtoner og overtonearter. Folkene synger spontant sammen i landsbyen, og det er ikke noget elitært projekt, men derimod en måde at være sammen på”.

“I Georgien kan 3 ældre mænd stå nede på tankstationen, og lige pludselig begynde at synge som vilde, men også meget smukt. Vi har erfaret, at det at synge er en social begivende, og det spiller til stadighed en stor rolle i mange kulturer, og det vil vi gerne være med til at formidle”.

Før var man smed og spillede violin

”Før var man smed og spillede violin. Før var det folkeligt og ikke elitært. Vi er forelskede i det sociale omkring musikken og den uformelle læring, da det jo bare er kernen af folkemusik og folkesang. Alle kan mange folkesange uden rigtigt at vide det. Alle kan jo en børnesang, og vi har erfaret, at mange børnesange på tværs af lande for eksempel handler om høns”.

”I Aarhus er der meget et fokus på afrikansk musik, men man skal ikke så langt væk for at finde nogle meget interessante folkesange og anderledes måder at bruge stemmen og sproget på. I Sverige lærer man at kalde på køer, men i Polen og Schweiz kan man også finde en lignende tradition. Vi finder også inspiration i de rejsende gøglere og sigøjnerne, der jo kommer med en masse musikalske traditioner, de har samlet op undervejs, og der bringer verden til os”.

Kan I forklare, hvad I mener med ’folkesange i den reneste form’?

”Det er bare stemmen, en tekst og en melodi der er essensen af det. Når vi optræder, kan vi godt lide at fortælle historien om personen og området, vi har lært sangen fra. Men vi tager nogle friheder, som de forskellige musikere vi er, og har en anerkendelse af, at der går noget tabt, når vi tager sange med hjem. Vi tager essensen og oplevelsen af klangen, leger med det, sætter det fri, og finder derved vores egen historie i det. Vi er ikke fra deres kultur og gør noget andet, og det er en line at gå på. Men det er vigtigt for os at fortælle om sangens historie og budskab, samt de mennesker vi har lært dem fra. Derved skaber vi en interesse for deres livsverden og musikalske klange”.

Elisabeth Klein, Helene Tungelund og Johanne Lange (foto: Benjamin Tarp).

Sangdeling

”Mange folk har stærke ’aha’ oplevelser til vores sangdelingsworkshops og oplever, at de jo selv kan producere lyd og sange. Folk kan forbinde musikken med deres bedstefar eller et minde med deres mor. Vi vil sætte folks minder i gang og facilitere det møde. Vi er meget inspirerede af formatet samtalesaloner og har lavet vores eget sangdelingsspil, hvor man kan trække et kort: Hvilken sang minder dig om forår, barndom, fest? På Arla lavede vi engang en sangdeling i en international gruppe, og de elskede det. Vi fik nogle af de britiske slagere på bordet, og det kan bruges med alle mennesker, og det er bare en god ’icebreaker’ og en god måde at være sammen på”.

”Lige det her koncept startede efter, at vi fik penge fra en fond. Fonde tvinger en til at tage de ting, vi kender i forvejen, og sætte det ned på et papir og udvikle et koncept. For pengene lavede vi en minidokumentar, der kunne præsentere projektet. Som musiker er man jo nødt til at finde nye måder, hvorpå der kan laves en økonomi med det, man brænder for at lave”.

Genklang i boligblokken

”Under nedlukningen af samfundet fik vi midler fra Statens Kunstfond til at lave en række boligblokkoncerter. Her mødte vi børn, unge og voksne som vi ellers normalt ikke ville have spillet for. Vi har her sunget arabiske sange for arabiske børn, og de siger, at vi jo synger det helt forkert. Men folk bliver vildt glade for, at vi synger på deres sprog, og det skaber interesse og dialog om kultur, sprog og musik”.

”Når vi spiller vuggeviser, foregår det i et mere roligt og intimt miljø, men i boligblokkene var det hele akustisk, og vi skulle råbe folk lidt mere op. Vi modificerer selvfølgelig vores koncerter efter, hvor vi spiller. Vi optræder både på venues, gaden og stuekoncerter, og sangdelingsworkshoppen blander vi ofte med koncerter. Vi har meget musik med i kufferten, og vores materiale kan både være smukt og æstetisk på en scene med god lyd, men vi kan også lide at spille der, hvor de pludselige møder kan opstå. Vi er meget mobile og akustiske – en harmonika, en harpe og vores stemmer – og det betyder meget for publikumskontakten”.

”Under nedlukningen af samfundet fik vi midler fra Statens Kunstfond til at lave en række boligblokkoncerter. Her mødte vi børn, unge og voksne som vi ellers normalt ikke ville have spillet for. Vi har her sunget arabiske sange for arabiske børn, og de siger, at vi jo synger det helt forkert. Men folk bliver vildt glade for, at vi synger på deres sprog, og det skaber interesse og dialog om kultur, sprog og musik”.

”Når vi spiller vuggeviser, foregår det i et mere roligt og intimt miljø, men i boligblokkene var det hele akustisk, og vi skulle råbe folk lidt mere op. Vi modificerer selvfølgelig vores koncerter efter, hvor vi spiller. Vi optræder både på venues, gaden og stuekoncerter, og sangdelingsworkshoppen blander vi ofte med koncerter. Vi har meget musik med i kufferten, og vores materiale kan både være smukt og æstetisk på en scene med god lyd, men vi kan også lide at spille der, hvor de pludselige møder kan opstå. Vi er meget mobile og akustiske – en harmonika, en harpe og vores stemmer – og det betyder meget for publikumskontakten”.

(foto: Benjamin Tarp).

(foto: Benjamin Tarp).

Albummet Mother Tongues

”Vores album fra september 2020 hedder ’Mother Tongues’, og det rummer primært vuggeviser og sange med tilknytning til moderskabet. Folkesange er meget universelle og ved at samle det i emner, kan vi fokusere på det, der er fælles. Nogle af de gamle vuggeviser handler om sorg og død, og repræsenterer noget stærk kollektivt, noget universelt og de ægte problemer fra folks liv – noget som ikke ville passe ind i kunstmusikken. De kommer ud fra livet”.

”Vi har spillet materialet live en masse, men det har været en udfordring at indspille det på et album. Da vi indspillede, valgte vi at have reallydene med fra brændeovnen, katten, fuglene og sågar en flyvemaskine. Det er nemlig indspillet i et lille hus i udkanten af en skov nær Ebeltoft. Det meste er indspillet samtidig, og vi har ikke gået efter æstetikken i en studielyd eller kirkevokallyden. Miljøet skal spille med ind i musikken, fordi stedet påvirker den måde, vi indspiller og synger på”.

”En brodøse fra Bulgarien har broderet coveret til CD’en. Der er jo ikke mange, der bruger CD mere, og derfor har vi også fokuseret på at lave en god og visuel booklet, da historien og det fysiske er vigtigt. Alle originale tekster er med originale bogstaver, og der følger en kort forklaring med til hver enkelt sang. En del af vores klientel bruger stadig CD, og man kan også downloade og streame ’Mother Tongues’. Men vi føler ikke, at der er fundet den gode mellemvej mellem det fysiske og digitale, og i streaming går fordybelsen lidt tabt”.

”Vores album fra september 2020 hedder ’Mother Tongues’, og det rummer primært vuggeviser og sange med tilknytning til moderskabet. Folkesange er meget universelle og ved at samle det i emner, kan vi fokusere på det, der er fælles. Nogle af de gamle vuggeviser handler om sorg og død, og repræsenterer noget stærk kollektivt, noget universelt og de ægte problemer fra folks liv – noget som ikke ville passe ind i kunstmusikken. De kommer ud fra livet”.

”Vi har spillet materialet live en masse, men det har været en udfordring at indspille det på et album. Da vi indspillede, valgte vi at have reallydene med fra brændeovnen, katten, fuglene og sågar en flyvemaskine. Det er nemlig indspillet i et lille hus i udkanten af en skov nær Ebeltoft. Det meste er indspillet samtidig, og vi har ikke gået efter æstetikken i en studielyd eller kirkevokallyden. Miljøet skal spille med ind i musikken, fordi stedet påvirker den måde, vi indspiller og synger på”.

”En brodøse fra Bulgarien har broderet coveret til CD’en. Der er jo ikke mange, der bruger CD mere, og derfor har vi også fokuseret på at lave en god og visuel booklet, da historien og det fysiske er vigtigt. Alle originale tekster er med originale bogstaver, og der følger en kort forklaring med til hver enkelt sang. En del af vores klientel bruger stadig CD, og man kan også downloade og streame ’Mother Tongues’. Men vi føler ikke, at der er fundet den gode mellemvej mellem det fysiske og digitale, og i streaming går fordybelsen lidt tabt”.

Hvad kan jeres musik i forhold til de moderne måder at høre musik på?

”Man skal synge en sang rigtig mange gange før den resonerer i en, og mange tager sig ikke tid til den fordybelse. Der var ikke nogen sange, der blev til ’personlige sange’ i den kommunale musikskole. Den der fordybelse vil vi gerne dyrke. Sangen er det sociale medie for os, fordi vi skaber vores netværk med sange. Vi behøver faktisk ikke det der internet. Hvor er du fra, og vil du ikke lære mig din sang og historie? I gamle dage ville man have lavet noget sammen, sunget sammen, men i dag er musik en meget mere passiv aktivitet, hvor vi bare lytter til P3 med mere”.

Medlemmerne i Neveasta’s Voice udgør en meget interessant musikalsk treenighed, og de har masser af mod på fremtidens projekter. De vil gerne fortsætte deres rejse med at lære nye sangtraditioner og møde mennesker og historier derigennem, som de kan videreformidle og udvikle i deres unikke musikalske virke. Vokaltrioen yder en stor og passioneret indsats for at bevare den enorme sangskat blandt verdens smukke og folkelige sangtraditioner. Disse sange udgør en meget vigtig del af vores fælles menneskelige kulturarv, og som de selv siger: ”Vi synes, at det har en stor værdi, det vi gør”.

Nevesta’s Voice: