Han stod nede i Klostergade, Ben Webster, ude foran spillestedet, efter vi havde spillet koncerten og vinkede efter en hyrevogn. Han sagde sin adresse til hyrevognschaufføren, som spurgte ’Er det ikke en adresse i København?’ Ben svarede ’Jo, så kør mig derhen.’ Og så forsvandt de røde baglygter ud af byen.

Kontrabassist Jens Jefsens karriere startede i 1969, da han på Jazzhus Tagskægget i Aarhus fik til opgave at akkompagnere en lang række store, amerikanske jazzkoryfæer, blandt andet Dexter Gordon, Johnny Griffin, Clark Terry, Eddie Lockjaw Davis, Roy Eldridge og – Ben Webster, som en aften lavede den ovenover nævnte mindeværdige exit ud af Aarhus.

Her 53 år efter, den 22. maj 2022 på spillestedet Portalen i Greve modtog Jens Jefsen den prestigefyldte Ben Webster ærespris, der hvert år uddeles af Ben Webster Fonden. Dermed blev han skrevet ind i et fornemt og eksklusivt selskab af musikere og aktører, der igennem karrieren har ydet en helt særlig indsats for jazzmusikken.

Benjamin Francis Webster blev født den 27. marts 1909 i Kansas City, USA og endte sine dage den 20. september 1973 i Amsterdam under en turne rundt i Europa. Ben Webster boede i København i de sidste otte år af sit liv, og her blev saxofonlegenden også stedt til hvile, hvor hans gravsted er at finde på Assistens Kirkegård. Som en af genrens allerstørste vil hans spil for eftertiden fortsat sætte sit aftryk på lytterne. Som han også gjorde på de musikere, der oplevede at spille med ham og nåede at mærke hans personlighed.

”Det var nok det første vigtige job, jeg havde”, husker Jens Jefsen. ”Guitaristen Hans Jakob Sahlertz ringede til mig og spurgte, om jeg kunne komme og spille tre aftener på Tagskægget med Ben Webster. På piano Niels Jørgen Steen som jeg kendte fra Jazzstævnerne på Vallekilde Højskole og trommeslager Janus Jørgensen. Under en af koncerterne gik Webster i en pianosolo af scenen og ned i kælderen, da han skulle på toilet. Han kom op igen og afsluttede nummeret efter pianosoloen og sagde: ’You are playing too loud’. Det kunne han høre helt nede fra toilettet. Han var i sit følsomme hjørne på det tidspunkt. Janus spillede lidt på bækkenet og spurgte: ’Is this too loud?’. Det var det. Så spillede han meget blødt på bækkenet igen. ’Still too loud’. Til sidst spillede Janus i luften uden at ramme bækkenet. ’Yeah, that’s it. Keep that’. Om det var en spøg, det nåede vi aldrig at finde ud af. Resten af aftenen spillede vi bare helt normalt. Så, om han bare havde en ræv bag øret… tja”, mindes Jens.

”Jeg spillede også med Ben Webster i forbindelse med en kæmpe jazzfestival, som Tagskæggets ejer, Peter Max Hansen, afholdt i Marselisborg Hallen. Det var med Niels Jørgen Steen på piano og så Jon Christensen, den store norske jazztrommeslager, som var en drøm at spille med for en bassist. Jon Christensen var en fantastisk og ret moderne trommeslager. Hans avantgardespil lagde altid op til, at der kom øjeblikke, som var kostelige, men denne aften spillede han lige præcis, hvad man skulle, og det sad perfekt og lige i skabet. Ben Webster spillede skønt, Jon Christensen passede sit arbejde, og jeg nød både Websters spil og Jons fantastiske timing.”

Saxofonist Jesper Thilo var i 1977 den første modtager af Ben Webster prisen. Siden er den typisk gået til yngre musikere, komponister og arrangører, der er spydspidser inden for jazzgenren. I 2022 er det pianist, komponist, arrangør og orkesterleder Katrine Windfeldt, som med stor originalitet både fastholder og fornyr bigbandgenren. Helt fortjent synes Jens Jefsen.

Siden 1984 er der desuden årligt også uddelt en Ben Webster hæderspris for mange års virksomhed og indflydelse på jazzen. I år er der for første gang hele 8 hædersprismodtagere heriblandt Jefsen, som på aftenen havde deres egen musikalske afslutning på den store priskoncert på Portalen.

”Der må gerne være et link fra prismodtager til Ben Webster. Men efterhånden som tiden går og jazzmusikken, stilen og genren udvikler sig, så bliver det link måske lidt mere utydeligt. Man kan nok ikke helt sige, at alle prismodtagere spiller i Ben Websters ånd i dag, men alle kender ham. Ånden bag prisen er, at den gives til en musiker, der har en passion, og som stikker ud”, siger Jens.

”Jeg blev ringet op af Ben Webster Fondens formand, Jesper Løvdal, der med mange ord på kort tid fortalte mig om motivationen for, at jeg i år modtager prisen. Ja, hvad tænker man, når man får tildelt sådan en pris? Jeg tænker, at jeg har været med i mange år og har fået anerkendelser henad vejen. Det gør mig glad, når turen kommer til mig. At få den venlige tilkendegivelse at nogen mener, at jeg har gjort en forskel som ikke overses. ”Jeg er glad for, at de kiggede imod Aarhus. Og jeg er glad for, at det blev min tur.”

Jens Jefsen er født i Sønderjylland i 1946 og boede i de unge år i Vejle. Startede på guitar, men så sig aldrig tilbage efter i 1964 at få fingrene i en kontrabas. Han tog uddannelsen som pianostemmer. For den unge mand stod valget i sluttresserne imellem at blive radiotekniker eller musiker. Chefen i radiofirmaet sagde: ’Er du nærværende Jens, eller er det musikken? Og han havde fuldstændig ret. Så Jens flyttede til Aarhus i 1969 og gik på Det Jyske Musikkonservatorium 1969-1973 med kontrabas som hovedfag.

Jazzhus Tagskæggets Peter Max Hansen havde høje ambitioner med spillestedet. Det startede i Paradisgade i 1967 i lokaler, der hurtigt blev for små, og i sommeren 1969 flyttede man ind i den gamle chokoladefabrik Elvirasminde i Klostergade. ”1969 er for mig et år, jeg husker, lige som man husker, da Kennedy blev myrdet, 9-11 og den slags milepæle og skelsættende begivenheder. Peter Max Hansen ville have mig til at spille med Dexter Gordon og alle de andre store navne, der kom til hovedstaden og optrådte på Montmartre, og som han også ville have til Aarhus. Og jeg kastede mig ud i det med dødsforagt. Jeg havde total tillid til mit øre, for det er mit største aktiv. Clark Terry, Slide Hampton, Johnny Griffin, Kenny Drew, Horace Parlan, Dizzy Gillespie og masser af fantastiske navne. Listen er lang, og det var min jazzuddannelse op igennem 1970’erne.”

Skønt Jens har baggrund i den danske sang og er jazzmusiker med bred pensel, er døren også åben for andre genrer og opgaver. Igennem tiden har han medvirket i en række produktioner inden for både radio, TV og teater, for DR provinsafdelingen, Aarhus Teater og mange andre. Han har spillet med Erik Grip, Anne Linnet, Peter Abrahamsen og mange af vore hjemlige, trendsættende solister og var bassist i grupperne Tears, Det Beskidte Dusin, Kamæleon, Tøbrud, Atilla Engin Group, Fusijama, Istanbul Express, Valdemar Rasmussen Trio samt i Klüvers Big Band fra 1991 til 2004. Siden 1980 fast bassist med Povl Dissing & Benny Andersen ind til sidstnævntes død i 2018.

”Min fordel var at blive i Aarhus. Jeg overvejede nu flere gange København og også New York. Hvordan var det mon så endt, har jeg tit tænkt på – om man var blevet en dum skid”, griner han. ” Men jeg havde både stiftet familie i Aarhus, mine klaverstemmerkunder og mange jobs i Jylland, så hvorfor flytte. Der var også fire store bassister i hovedstaden; Niels-Henning Ørsted Pedersen, Hugo Rasmussen, Mads Vinding og Bo Stief. Når de havde travlt, så blev der ringet til mig, jeg var den femte. Så jeg havde en del pendleri til København. Bassist Jesper Lundgaard flyttede på et tidspunkt fra Herning og til Aarhus, der kunne jeg godt mærke der blev lidt konkurrence. Men vi snakkede fint om det og blev gode venner. Siden flyttede han så også til København.”

Jens har igennem tiden nydt at spille sammen med alt fra store, internationale superstjerner til lokale unge talenter og upcoming musikere. I dag er han med en lang og stadig aktiv karriere selv et navn, som mange kunstnere gerne vil spille med. ”Jeg har lært at holde af pauser, men jeg er samtidig også meget tilfreds med at være aktiv i forskellige spændende, musikalske sammenhænge. Det er en fornøjelse, at der stadig er en del nye generationer af yngre musikere, som gerne vil spille med mig, og som jeg også nyder sammenspillet med. Jeg kan godt lide det, der sker i Aarhus. Der opstår hele tiden mange spændende grupper og konstellationer i jazzmiljøet, også nogen, som, nogle folk vil mene, ikke hører til inden for betegnelsen. I Think You’re Awesome, Hvalfugl, Svaneborg Kardyb, Admiral Awesome, Abekejser – de laver det, de har lyst til, og jeg vil kalde det jazz. For jazz er ensbetydende med friheden til at udtrykke sig.”

”I det daglige holder jeg mine fingre varme. I princippet er det ikke vigtigt, hvad det er, jeg spiller. Det bliver med tiden og alderen mere og mere vigtigt at fingrene fungerer, og det er jeg lykkelig for i dag. I morgen skal jeg for eksempel spille en koncert med en sangerinde i Struer. Hun har sendt en liste med alle sangene, som jeg kender og kan i forvejen. Det behøver jeg ikke specifikt øve, så jeg laver bare mit daglige arbejde, som er at holde formen ved lige. Så kan der også være en gruppe med numre, jeg ikke har hørt før, eller en sjælden standard eller en komposition som er ny. Der får jeg så en node eller et link til Spotify, som er en super god hjælp. Før i tiden skulle man ud at købe albummet eller have fremsendt et kassettebånd. Men nu bruger jeg Spotify til at lytte på emnet, hvis det vel og mærke ligger der.”

”Musik skal man finde ind i ved at lytte. Det er godt at kunne noden, men kunsten at lytte er det vigtigste.”
Når jeg spiller bas, så skal mine toner sende andre musikere afsted og få dem til at lyde godt. Det er det fornemste formål, synes jeg. Det kan jeg ikke gøre uden at lytte eller blot ved at spille det, fingrene har lært. En gang imellem skifter fokus, og når solistrollen kommer til mig, så tager jeg den også. Det flydende samarbejde er det, der er inspirerende, sjovt og givende. Som Miles Davis sagde: ’If you can’t listen, you can’t play’. Og jeg er fuldkommen enig. Dit spil siger bare ikke noget, hvis du ikke kan lytte.”

Jens Jefsen udgav i slutningen af 2021 sit 10. soloalbum i eget navn ”Music Between Gigs”. For mellem koncerterne er der konstant musik i både hovedet og hænderne på Aarhusbassisten. Syv egne originale kompositioner samt syv fortolkninger af kendte ørehængere optræder på pladen.

Jens slipper kreativiteten løs både som musiker og producer i sit studie i hjemmet i Åbyhøj. ”Jeg er ikke den store pianist, men jeg kan godt finde harmonier på keyboardet. Jeg laver altid mine egne plader ét lagkagespor ad gangen. Jeg tager som regel udgangspunkt i en midi kvantiseret demo, som jeg laver i Logic programmet, hvorpå jeg så optager basspor og lægger ind over. Jeg kan også godt finde på at bruge keyboard flader for at tilføre nogle stemninger.” Han kan ikke løbe fra at være vild med grej, og studiet er både hyggeligt og ekviperet, så der kan inviteres gæstemusikere med på indspilningerne.

”Det lyder ikke godt, når jeg spiller på en elbas”, siger han (men den tror vi altså ikke på! red.) og tager fat i sin Rubner kontrabas, som han fandt i en butik i Vejle og har haft som fortrukken instrument siden 1968. Den har heldigvis kun været igennem to alvorlige reparationer, hvor henholdsvis hovedet brækkede af, og dækket bag på gik fra, da den væltede. ”Min lyd er en kombination af Rubner bassen, strengene, mine fingre og mit hoved, det hele. Jeg har prøvet med forskellige pickupper, nogle lyder for meget af kasse andre for meget af strenge, men er nået frem til det rette blandingsforhold med en Fishman Full Circle pickup.”

Jens Jefsen har altid gang i mange samarbejder og bands, og han tænker hele tiden på nye. At nævne dem alle er omfattende, men eksempelvis kan nævnes, at han sammen med sanger Rasmus Dissing, trommeslager Morten Lund og Henrik Gunde på piano har været ude at spille hyldestkoncerter for Benny Andersen, og en efterårsturne 2022 er også i vente. En koncert med Jens Jefsen Quintet skulle sidste år have været afviklet i Musikhuset i anledningen af Jefsens 75-års fødselsdag, men måtte aflyses pga. Corona. Sammen med holdet bestående af Michael Bladt, Jesper Riis, Esben Tjalve og John Riddell blev koncerten alligevel spillet i et mere intimt set up på Fikumdik Kaffe i Aarhus den 7. april 2022.

Jens Jefsen Trio med Uffe Steen, guitar og Alex Riel, trommer – som dog afløses af Jonas Johansen skal også ud i år. Ligeledes er der duojobs sammen med pianist Martin Schack, hvor kendte gamle numre støves af. Sangskattekisten er et projekt under Aarhus Musikskole med sangerinde Camilla Dayyani og pianist Hans Esbjerg, hvor der spilles børnesange tilsat animationer fra en tegner. Dexterity – en gruppe der spiller Dexter Gordon musik, Lyden af Verden – en lidt mere moderne jazzkonstellation med samplinger osv. Og så sidder Jens ind med Kim Sagild, som afløser for Peter Vuust.