Estiske Kirsi Tilk og danske Sune Pors er tilsammen guitarduoen Thief On The Roof.

Rejsedagbog af: Sune Pors.
Print Friendly, PDF & Email

Guitarduoen Thief On The Roof består af danske Sune Pors, og estiske Kirsi Tilk, to dygtige og kreative guitarister der spiller originale kompositioner inspireret af forskellig folkemusik, gypsy jazz, balkan, flamenco, latin og meget andet. En koncert med denne duo er som en jordomrejse med guitaren som fartøj.

Kirsi Tilk kommer fra den klassiske verden og er en respekteret solist i hjemlandet Estland, og Sune Pors har siden 2008 slået sine folder i det aarhusianske jazz- world- og rockmiljø som sideman og medlem af utallige bands konstellationer.

Koncert i Estland.

Duoen fandt stor inspiration i hinandens musikalske baggrunde og meget forskellige kompetencer, og med tiden har de fundet ind til en personlig lyd, som trækker på deres fælles forkærlighed for folkemusik fra hele verden.

Efter at have spillet og arrangeret en lang række koncerter i 2016-17 udgav de deres selvbetitlede debutalbum i oktober 2017. Siden da har de spillet et utal af koncerter i Danmark og Estland, og i 2020 udgav de EP’en ‘Stamps From Denmark’ bestående af nyfortolkninger af traditionel dansk spillemandsmusik.

I januar 2022 fortalte Sune til BASUNEN: “Thief On The Roof skal på turné i Estland den 14.-19. februar 2022, men coronaen raser, og alting er usikkert. Restriktioner kommer og går, og smittetallene stiger og stiger. Meget kan gå galt. En af os kan blive smittet. Indrejseregler kan blive strammet. Individuelle spillesteder kan aflyse. Meget kan ske. Vi booker rejsen for os og vores guitarer, og krydser fingre..…” På trods af de på forhånd svære odds, gik Sune og Kirsi ombord på flyveren til Tallinn, og hvordan det gik, kan læses i denne rejsebeskrivelse……

Fotogalleri: Thief On The Roof, Estland februar 2022