PowerSolo live med Anders ”Nolde” Pedersen på sin italienske Eko guitar fra midt-tresserne (Foto: Martin Dam Christensen).
Print Friendly, PDF & Email

Guitarist, sangskriver, sanger med mere – Anders “Nolde” Pedersen har for tiden travlt med sine bands The DeSoto Caucus, PowerSolo og sammen med Marie Frank. Her fortæller han lidt om nogle af sine lidt ældre guitarer, som han har en forkærlighed for.

1. Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden?

Vi har en halvlang Europatur under opsejling med PowerSolo, og der er jeg fuldstændig afhængig af min italienske Eko guitar fra midttresserne som jeg har sat op med baritonstrenge, selvom den kun lige kan håndtere at blive stemt ned i B.

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med?

Jeg ved stadig ikke, om det var en fejl at sælge den ’65 Jazzmaster, jeg købte i USA, dengang der virkelig var forskel på priserne derovre og i Europa. Den var på mange måder en perfekt, elektrisk guitar. Jeg fandt mange fantastiske instrumenter i de år, hvor jeg spillede med Howe Gelb i Giant Sand og jævnligt var i USA.

3. Hvad har du købt for nylig?

På en PowerSolo tur i USA i 2019 købte jeg af en amerikansk kollega en gammel akustisk Gibson LG-0, der havde tilhørt en ”correctional facility”. Desværre fortrød sælgeren, så jeg nåede kun at eje den i 10, dage, og indimellem overvejer jeg stadig om jeg skulle have været en skiderik og afvist at lade ham tilbagekøbe den. Men det seneste køb er noget så kedeligt som et lydkort fra Presonus. Quantum 2626. Det er superhurtigt og lyder ret godt, og desværre er det svært at komme uden om udskiftninger i studiegear, hvis man først går i gang med den slags. Hvis ikke det er lydkortet, så er det computeren eller softwaren, der skal opdateres eller udskiftes.

(Foto: Anders ‘Nolde’ Pedersen).

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie?

Min gamle Guild M-20 fra slutningen af 50’erne er blevet min mest trofaste økse, men den Martin M-38, jeg købte af Ole, da Akustikken lå i Jægergårdsgade på hjørnet af Montanagade, hvor der nu er en tatovør, er nok det mest kostbare instrument, jeg ejer. Jeg ville også være rigtigt ked af at sige farvel til den Supro Dual Tone Reso-o-glass fra 60’erne, som jeg fandt på den allerførste US-tur med Howe Gelb. Men den sørgelige sandhed er nok, at det sikkert er en computer og nogle harddiske, jeg griber først. Man bliver jo simpelthen afhængig af al den information og musik, der ligger på dem. Av!

(Foto: Anders ‘Nolde’ Pedersen).

5. Hvad er næste instrument/gear på listen?

Jeg gad godt finde sådan en gammel Gibson LG-0. Den var dæleme sjov at spille på.

6. Den dårligste investering?

Alt hvad der er købt for billigt.

7. Den bedste handel?

Den Jazzmaster dér var vist et ret godt køb, men jeg har i det hele taget været heldig at købe ting, der ikke var moderne eller særligt eftertragtede, men som passede mig godt og har været med til at give en sound.

8. Har du et tip til et godt køb?

Jeg synes altid, man skal købe instrumenter med hænder og ører. Og stole mere på dem end på anmeldelser, og hvad andre siger. Det er selvfølgelig klogt at lytte til erfaringer, men det rigtige instrument for dit største idol er ikke nødvendigvis det bedste for dig. Og så vil jeg anbefale at være nysgerrig. Der findes f.eks. ufatteligt mange strengeinstrumenter, der er sjove at spille på og lyder skidegodt, som ikke er lavet af Fender eller Gibson eller andre kendte og meget udbredte mærker. For det meste er de også væsentligt billigere, og husk, at det er et værktøj, der skal ud at arbejde. Men husk at tegne en forsikring på de ting, du tager med ud af huset.

9. Seneste musik gadget?

Beyerdynamic DT880 hovedtelefoner. Måske var de ikke strengt nødvendige…

10. Det urealistiske ønske?

Wurlitzer 200A. Jeg har ikke meget brug for det, men gad bare godt have et, når jeg en sjælden gang har.