Mik Stegger: “Det kan biblioteket også, udlåne ukuleler” (foto: Martin Stoltze).
Af: Anja Dybris, DMF Randers.
Print Friendly, PDF & Email

Klangkammeret er udnævnt til ’trendspotter’ 2021. Og hvad er så det?

“Trendspotter er et tilbagevendende punkt på det, der hedder det bibliotekspolitiske topmøde. Vores verdens svar på en parti- eller fagforeningskongres, dér hvor Danmarks Biblioteksforening træder sammen med repræsentanter fra alle kommuner, som er interesserede i, ’hvad gør vi i bibliotekerne, og hvor går vi hen’”, fortæller Mik Stegger, musikformidler på Randers Bibliotek.

I år måtte mødet holdes digitalt, og derfor gik man på jagt efter årets digitale projekt.

“Jeg og min grafikerkollega Irene Bjørnlund Jensen lavede en kort præsentationsvideo af vores podcast og vi måtte lige overveje, hvordan et lydmedie kan præsenteres med billeder. Men det lykkedes”.

Begyndte i sofaen

“Personligt er jeg herrestolt over, at vores podcast Klangkammeret bliver fremhævet som et godt og nyskabende formidlingsprojekt”, siger Mik Stegger.

Det begyndte for et år siden i sofaen hjemme hos Mik Stegger.

“Bibliotekerne gik i lockdown, og vi blev opfordret til at finde digitale måder til at tilbyde borgerne, lånerne, en biblioteksoplevelse, som gav dem viden og inspiration”, forklarer han.

På biblioteket havde de i længere tid talt om podcast, og Randers Bibliotek har faktisk tidligere udsendt podcasts, før det blev fashionabelt. Det stoppede efter en tid, og medarbejderne har siden søgt efter en grund til at gå i gang igen.

“Og her var den så”, påpeger Mik Stegger, som overtog en klassisk lytterklub, da han blev ansat som musikformidler.

Kulturhuset i Randers med Bibliotek, Museum Østjylland og Kunstmuseet. (foto Martin Stoltze).

“Jeg har længe overvejet, om stilen fra Klub Klassisk også kunne sættes i scene på en digital måde. Også med tanke på stordriftsfordele”.

Mik Stegger bruger en del tid på at forberede sig til en time med deltagerne i Klub Klassisk. Det kan være at lytte til og tale om Carl Nielsens 4. symfoni, om en dirigent eller de økonomiske og politiske omstændigheder, da bestemte musikværker blev skabt.

“Hidtil, når timen med Klub Klassisk var forbi, forsvandt musik og anekdoter og de tanker og følelser, vi havde delt, op i den blå luft. Men med en podcast kan jeg fastholde noget, der ligner, og der er en anden fleksibilitet for borgerne, lytterne, deltagerne. Det er simpelthen en udvidelse af bibliotekets portefølje”.

Og man behøver ikke bo i Randers Kommune for at lytte til Klangkammeret. Podcasten kan høres direkte fra Randers Biblioteks hjemmeside og via alle gængse podcasttjenester. Selvom statistikken er rudimentær, så kan Mik Stegger alligevel spore, at podcasten bliver lyttet til i hele Danmark – og desuden i flere andre lande.

“Jeg har også fået en respons fra gymnasierne. ‘Hey, det her afsnit kan jeg faktisk bruge i undervisningen til at forklare noget med heltoneskala’. Og det er jo dejligt!”.

“Jeg har længe overvejet, om stilen fra Klub Klassisk også kunne sættes i scene på en digital måde. Også med tanke på stordriftsfordele”.

Mik Stegger bruger en del tid på at forberede sig til en time med deltagerne i Klub Klassisk. Det kan være at lytte til og tale om Carl Nielsens 4. symfoni, om en dirigent eller de økonomiske og politiske omstændigheder, da bestemte musikværker blev skabt.

“Hidtil, når timen med Klub Klassisk var forbi, forsvandt musik og anekdoter og de tanker og følelser, vi havde delt, op i den blå luft. Men med en podcast kan jeg fastholde noget, der ligner, og der er en anden fleksibilitet for borgerne, lytterne, deltagerne. Det er simpelthen en udvidelse af bibliotekets portefølje”.

Og man behøver ikke bo i Randers Kommune for at lytte til Klangkammeret. Podcasten kan høres direkte fra Randers Biblioteks hjemmeside og via alle gængse podcasttjenester. Selvom statistikken er rudimentær, så kan Mik Stegger alligevel spore, at podcasten bliver lyttet til i hele Danmark – og desuden i flere andre lande.

“Jeg har også fået en respons fra gymnasierne. ‘Hey, det her afsnit kan jeg faktisk bruge i undervisningen til at forklare noget med heltoneskala’. Og det er jo dejligt!”.

Kulturhuset i Randers med Bibliotek, Museum Østjylland og Kunstmuseet (foto: Martin Stoltze).

Formidling af musik og musikbærende værker

Mik Stegger fremhæver, at bibliotekerne er dygtige til at formidle, og at bibliotekerne er demokratiske rum, hvor alle kan komme, sætte sig og læse en avis eller en bog, man har taget med hjemmefra. Deltage i morgensang, læseklubber og foredrag. Låne en computer, spille et spil og få svar på mange spørgsmål til f.eks. opgaver, og hvor man kan finde materialer.

Udlån af de såkaldte musikbærende værker – LPer, CDer og fysiske noder – er kraftigt på retur, og det er også en af grundene til, at bibliotekerne nu går digitale veje. Det kan være med en podcast, men man kan også streame koncerter eller dokumentarer om musik og musikere. Ganske gratis.

Hovedpersonen på arbejde (foto: Martin Minka Jensen).

“Når jeg beskriver, at min tilgang til den klassiske musik er uhøjtidelig og nysgerrig, så handler det også om ikke at gå DR P2 i bedene. Der gør værterne et fremragende stykke arbejde.

Men det er også fint at have nogle andre veje ind i musikken, og det, at Randers Bibliotek sætter en sur, gammel punkrocker som mig til at producere en podcast om klassisk musik, kan noget andet”.

(foto: Martin Stoltze).

“Jeg mener, at jeg som afsender, med de fortællinger jeg falder over i klassisk musik, kan dække et lille nyt hjørne. Jeg formidler mere anekdotisk, end man måske er vant til, for det fanger mig, når der er en god fortælling om Haydn eller Rued Langgaard, og jeg kan komme med bud på, at ’sådan kan man også høre musikken’.

Der er utroligt mange måder at gå til det på – musikvidenskabeligt, musikteoretisk, musikhistorisk, samfundshistorisk. Det er områder, hvor jeg føler mig lidt frem: ’Hvad sker der, hvis jeg gør sådan her, og hvad brænder jeg egentlig for?’”.

Musikere, brug biblioteket

Der er intet musikformidlere og bibliotekarer hellere vil, end at hjælpe borgerne med at finde det, de har brug for. “Vi musikformidlere har mange kontakter og kan hjælpe med søgninger af fysiske materialer

Artist talk med Lilholt, Randers Bibliotek maj 2018. (foto: Ninna Thomsen).

på alle landets biblioteker. Vi abonnerer også på streaming-tjenester og mange databaser, men er nødt til at prioritere økonomien”.

Men hvad så med ophavsret i disse digitale tider?

“Der er helt sikkert bagstoppere på det område. Dengang verden gik hen og blev mere digital, havde vi (og har stadigvæk) en stærk ophavsretslov, som var fuldstændigt møntet på trykte medier. Alting var meget stift, men vores dygtige forvaltere af ophavsretten, KODA, Gramex og NCB, er stille og roligt ved at finde muligheder i den digitale verden, og er ved at bløde lidt op. Der er ikke nogen citatret eller -regler for musikken, som det f.eks. gælder for skriftlige kilder. Så folk, der gerne vil bruge korte musikeksempler i deres blogs, skal igennem KODA, og kan eventuelt indgå en aftale for et relativt beskedent beløb. Mulighederne for at få aftaler om musik betyder også noget positivt for bibliotekerne, og hvordan vi kan formidle musik fra de tjenester, vi kan tilgå”.

Der er intet musikformidlere og bibliotekarer hellere vil, end at hjælpe borgerne med at finde det, de har brug for. “Vi musikformidlere har mange kontakter og kan hjælpe med søgninger af fysiske materialer på alle landets biblioteker. Vi abonnerer også på streaming-tjenester og mange databaser, men er nødt til at prioritere økonomien”.

Men hvad så med ophavsret i disse digitale tider?

“Der er helt sikkert bagstoppere på det område. Dengang verden gik hen og blev mere digital, havde vi (og har stadigvæk) en stærk ophavsretslov, som var fuldstændigt møntet på trykte medier. Alting var meget stift, men vores dygtige forvaltere af ophavsretten, KODA, Gramex og NCB, er stille og roligt ved at finde muligheder i den digitale verden, og er ved at bløde lidt op. Der er ikke nogen citatret eller -regler for musikken, som det f.eks. gælder for skriftlige kilder. Så folk, der gerne vil bruge korte musikeksempler i deres blogs, skal igennem KODA, og kan eventuelt indgå en aftale for et relativt beskedent beløb. Mulighederne for at få aftaler om musik betyder også noget positivt for bibliotekerne, og hvordan vi kan formidle musik fra de tjenester, vi kan tilgå”.

Artist talk med Lilholt, Randers Bibliotek maj 2018 (foto: Ninna Thomsen).

Om Mik Stegger er glad for jobbet som musikformidler på Randers Bibliotek?

“Jeg er så glad. Jeg kan simpelthen ikke se, hvor jeg skulle hen for at få så frie hænder til at lave det, jeg laver. Med fuld opbakning. Det er et sjældent hus, vi har her. Vi er meget, meget heldige i Randers med vores spillerum, hvad vi kan og hvad vi må”.

Mik og Defectors, foran den legendariske punk club, CBGB i New York, 2003 (foto: Kea Könneker).
Defectors på Barbarella festival, Uppsala 2002 (foto: Eva Kappel).
Koncert med Kristina Holgersen og Thea Vesti Petersen, Randers Kunstmuseum 2013 (foto: HoybyeProduction).
Artist Talk m. Allan Gade, Akustikken 2013 (foto: akustikken.dk).