Nanna Prip byder velkommen i Ruby Y Studio (foto: Camilla Overgaard).
Af: Camilla Overgaard, formand DMF Aarhus.
Print Friendly, PDF & Email

Jeg besøger Den Jyske Opera onsdag den 13. oktober i Odense Koncerthus, hvor man er ved at gennemføre de allersidste prøver inden premieren på forestillingen Aida, som spiller frem til den 5. december. Her møder jeg to korister, Estrid Molt Ipsen og Jens Bové, fra Den Jyske Operas Kor til en snak om forestillingen, livet på turné og om at være sanger i Den Jyske Operas Kor.

Estrid er uddannet klassisk sanger og debuterede fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i 2012 og har været en del af Den Jyske Operas Kor siden 2011. Hun har dermed netop kunnet fejre 10-års jubilæum i koret. Estrid er mezzosopran og er ansat i koret som alt. En mezzosopran er en mørk sopranstemme, der dog ikke er helt så mørk som en alt.

Jens Bové er uddannet klassisk sanger fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1993 og har været en del af Den Jyske Operas Kor i 26 år. Han holder meget af sit arbejde i koret blandt andet på grund af mulighederne for, at man, som korsanger på Den Jyske Opera, indimellem får lov til at synge større og mindre roller i forestillingerne. Jens er bas og har, som han selv udtrykker det, ”lagt en del dybe toner ud i tidens løb.” Med 26 år i koret kan man roligt regne med, at det er tilfældet.

Den afgående konge af Egypten

Som tidligere nævnt får sangerne i Den Jyske Operas Kor nogle gange mulighed for at synge større eller mindre roller i forestillingerne. I forestillingen Aida synger Jens faktisk to forskellige roller i samarbejde med en kollega.

Den ene af de roller, som Jens synger, er ’Kongen af Egypten’, og denne rolle synger han sammen med en kollega. Samarbejdet består i, at de skiftes til at synge rollen hver anden aften. I denne opsætning af AIDA må kongen af Egypten dog siges at være afgående og fremstår, med Jens’ ord, som en gammel døende mand. Den afgående konge optræder i forestillingens første og anden akt, hvorefter Verdi har skrevet ham ud. Det giver Jens lejlighed til at være soldat og præst i tredje og fjerde akt. De aftener, hvor Jens’ kollega synger kongen af Egypten, er Jens således soldat i første og andet akt og præst i tredje og fjerde akt. Soldaterne i forestillingen er mildest talt nogle nederdrægtige typer, som ikke afstår fra hverken at torturere eller håne deres krigsfanger. Et billede der er svært foreneligt med Jens’ ellers varme og lune facon, men dét at kunne påtage sig en sådan rolle, er selvfølgelig en del af jobbet.

Verdi og den gode melodi

Giuseppe Fortunino Francesco Verdi var en italiensk romantisk komponist, hvis primære virke var at komponere opera. Aida komponerede han i 1871, og forestillingen blev uropført i Kairo i december samme år. Et generelt karaktertræk ved Verdis musik er, at den er meget iørefaldende. ’Den gode melodi’ er et centralt omdrejningspunkt, og musikken lyder enkel, men kan samtidig være stor, voldsom og voluminøs. Verdis musik er ikke kompliceret musik, men til gengæld fantastisk godt skrevet. Selvom musikken ikke er kompliceret, stiller den dog store krav til sangerne. Man er knap kommet 5 minutter ind i forestillingen, før den første store arie er sunget, og forestillingen byder på mange imponerende præstationer fra sangernes side.

Ruby Y Studio set-up 1 (foto: Camilla Overgaard).

Handlingen i Aida

I krigen mellem Egypten og Etiopien holdes Aida fanget som slave hos den egyptiske prinsesse Amneris. Ingen ved, at Aida i virkeligheden er datter af den etiopiske konge, Amonasro. Aida er blevet forelsket i sin fangevogter, feltherren Radamès, som gengælder hendes kærlighed – til stor fortrydelse for Amneris, der vil have Radamès for sig selv. Radamès udnævnes til hærfører i et stort slag og nu er Aida i problemer: En sejr for Radamès kunne betyde ægteskab og befrielse for hende, men også nederlag for hendes far og hjemland. Da Radamès vender sejrrig tilbage, er han uvidende om, at han har taget Aidas far som gidsel. Amonasro tvinger Aida til at lokke Radamès til at afsløre militære hemmeligheder, og Radamès dømmes til døden for højforræderi. Prinsesse Amneris tilbyder dog Radamès at undgå dødsstraf, hvis han afsværger sin kærlighed til Aida og i stedet gifter sig med hende. Han nægter og dømmes til at blive begravet levende. Aida sniger sig uset ind til ham, og sammen går de i døden.

Kilde: Den Jyske Opera

Hverdagen hos Den Jyske Operas Kor

Hverdagen på Den Jyske Opera er generelt meget varieret. Når der tages hul på en ny opsætning, får koret musikken udleveret og sidder herefter sammen i korsalen og indstuderer den under ledelse af musikchef, Christopher Lichtenstein. Selve musikken skal selvfølgelig læres, men i mange tilfælde er der også tale om en sproglig indstudering, da Den Jyske Operas Kor synger på mange forskellige sprog. Heraf kan blandt andet nævnes tysk, fransk, italiensk, tjekkisk og russisk. Det kræver tid at samstemme hele korets udtale, men det er en vigtig del af arbejdet. En anden og tidskrævende del af processen er, at musikken skal læres udenad, inden koret tager hul på de sceniske prøver. Indstudering og forestillinger afvikles ofte sideløbende, så koret indstuderer nyt materiale, mens de spiller en anden forestilling.

Når de sceniske prøver begynder, tager instruktøren over, og koret skal lære, hvor de skal gå og stå, og hvad de skal gøre. De sceniske prøver er typisk akkompagneret af en pianist, som agerer orkester. Når scenegangen er på plads, kommer kostume, sminke og hår på, og der bliver prøvet i kostumer. Herefter begynder orkesterprøverne, hvor koret mødes med orkesteret, og hvor der igen er fokus på den musikalske gennemgang. Til sidst sættes scene- og orkesterprøver sammen. Disse prøver ’tilhører’ dirigenten, og der er fokus på musikken. Det er netop på dette punkt i processen, at jeg besøger Den Jyske Opera i Odense.

Hvis man tror, at når man er operakorsanger, så sætter man sig over i sminken, og så kommer der en og laver alt det der, så kan man godt tro om igen.” – Jens Bové

Korsangerne får demonstreret, hvordan de skal lægge deres sminke, og herfra må de selv til spejlet og lægge den. Til kostumeskift mv. har sangerne hjælp fra to påklædere, men skiftene skal gå hurtigt, og de er mange, så skulle der være en kongedragt eller soldaterskjorte, som er svær at lukke i ryggen ved egen hjælp, træder en kollega til og giver en hånd.

(foto: Camilla Overgaard)

Fart over feltet på bagscenen

Mens et intetanende publikum nyder Aida i salen, er der fart over feltet på bagscenen. En forestilling er som en velsmurt maskine med en lang række tandhjul, som er indbyrdes afhængige og gerne skal falde i hak. Alle skal være på rette sted til rette tid og meget gerne i det rette kostume. Det indebærer flere hurtige kostumeskift for sangerne i garderoben, hvis de vel at mærke kan nå derop, ellers bag scenen. Eksempelvis har de kvindelige medlemmer af koret et meget hurtigt skift fra festkjoler og stiletter til kampsoldater i uniform. Der er ingen tvivl om, at det kræver dedikation, samarbejde og en ganske fornuftig kondi at kunne gennemføre en opera!

Det alvorlige gør indtryk

Jeg spørger Estrid og Jens, hvilken forestilling der har været deres absolutte favorit i deres tid hos Den Jyske Opera. Estrids svar er Weinbergs opera Passageren om holocaust. Netop denne opera gik helt ind under huden på hende, blandt andet fordi komponisten selv havde mistet hele sin familie under anden verdenskrig. Han ønskede med denne opera at skildre krigens rædsler og gru og havde fundet en selvbiografisk roman af en kvinde ved navn Zofia Posmysz, som heri havde skildret sine oplevelser af at være fanget i koncentrationslejren. Passageren var altså baseret på virkelige hændelser og samtaler. Estrid beskriver det som en voldsom og bevægende oplevelse at medvirke i netop denne forestilling og beskriver også en følelse af ydmyghed og taknemmelighed over det liv, hun selv har. Der er ingen tvivl om, at Passageren var en meget relevant og gribende opera.

Jens fremhæver operaen Peter Grimes af Benjamin Britten som sin favorit. Det er historien om en enspænder, som blev forfulgt af hele landsbyen og lagt for had, fordi han var anderledes. Han ender med at sejle ud og sænke sig selv og sit skib, fordi han ikke kan overskue livet længere. Både musikken og karaktererne i operaen er fantastiske, og havde Jens muligheden, kunne han spille forestillingen hvert eneste år.

Vi taler videre om det indtryk, det gør, når man påtager sig en rolle som eksempelvis fange eller fangevogter i en koncentrationslejr. Pludselig kommer historien meget tæt på, og selvom man, efter forestillingen er slut, kan gå ud og vaske sminken af igen, gør det et stort og varigt indtryk. Operaen og kunsten i det hele taget giver os mulighed for at udtrykke det, vi måske ikke rigtig er i stand til at udtrykke i ord. Det har været meget inspirerende at besøge Den Jyske Operas Kor på turné og få et kig ind i maskinrummet bag kunsten.

Tak til Estrid Molt Ipsen og Jens Bové for jeres medvirken.