(foto: Pressefoto).
Af: Lars Knudsen, DMF Aarhus.
Print Friendly, PDF & Email

”Der er masser af kulturelle samlingspunkter og ’øer’ rundt om i de danske landdistrikter, hvor kunst og kulturinteresserede publikummer samles om musik og kulturtilbud. Det er egentlig helt det samme som i byerne. I byerne bor vi bare geografisk i vores ’øer’, hvor man ude på landet kører efter det”, siger hun.

”Der foregår meget derude, for eksempel vest på hvor jeg kommer fra. Bovbjerg Fyr har kunstudstillinger og et meget åbent publikum. Fjaltring er en gammel kunstnerkoloni, hvor der bor billedhuggere, malere, teaterfolk osv. Lemvig har meget kreativitet, Holstebro bryster sig af at være kulturens by, Struer har en lydkunstfestival.”

Johanne Buus Andersen er født (1992) og opvokset i oplandet til Lemvig. Uddannet fløjtenist fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2019 og bor i dag i Aarhus. Hun er projektleder og medvirkende musiker i ensemblet Mellem Rum, der i øjeblikket spiller en nordeuropæisk landdistriktsturne i Danmark, Tyskland og Norge her hen over sensommeren og efteråret 2021.

Johanne Buus Andersen (foto:Pressefoto).

Startede på Samsø

Performanceensemblet Mellem Rum er et samarbejde imellem Johanne Buus Andersen og de to tyskere, danser Antonia Stäcker og cellist Emily Wittbrodt. Mellem Rum opstod i 2018 på Samsø som biprodukt af en Butoh-workshop med Duo DIALOG.

Det, der bragte ensemblet sammen, var en fælles interesse for improvisation i relation til bevægelse og lyd. I denne sammenhæng via Butohens poetiske filosofi. Butoh (Mørkets dans) er en japansk danseform, der udforsker de mørkeste sider af den menneskelige natur i en slags protest imod såvel de vestlige som de japanske dansetraditioner.

Deres aktuelle forestilling på landdistriktsturneen hedder ’In Between Spaces’. Med en varighed på ca. 45 minutter inviteres publikum i løbet af fire scener til at dykke med ind i fire følelsesmæssige øjebliksbilleder. Hver scene behandler på sin måde følelsen af at være fortabt mellem beslutninger, at kæmpe med at overgive sig til nuet og processen samt en konstant søgen efter sig selv og et sted, hvor man endelig kan give slip. Efter hver forestilling lægges der op til, at publikum kan stille spørgsmål og give feedback på oplevelsen.

Kunstvideo

Mellem Rum har for nylig udgivet en kunstvideo. Værket er en fragmenteret reflektion over tryghed, stilstand og kaos, og i løbet af værkets knap 24 min. inviteres publikum ind i fire forskellige grundstemninger som skydes i gang med en lige så fragmenteret speak fra en gammel båndoptager.


Vestjyske rødder

“Mange familier i Nørre Nissum var indremissionske eller ‘bold’ familier”. Johannes familie interesserede sig for kunst, musik og litteratur, og skilte sig nok lidt ud, husker hun. Johanne mindes, at hun som lille kravlede rundt under stolene, når hendes forældre ofte tog til klassiske koncerter. Det var et barndomshjem fuld af kunst og musik. Hendes mor maler, faren er musiklærer, hendes to søstre Eva og Kirsten spillede også, og Johanne og Kirsten er fortsat med i det, og er i dag professionelle.

“Jeg har en masse gode kontakter med mig ude fra Vestjylland, som jeg kan bruge og har glæde af i mit arbejdsliv.”

Alternative locations

Mellem Rum (foto: Anna Frida Shegulla)

”Den 1. oktober 2021 spillede vi med Mellem Rum på slagteriet i Holstebro. Et gammelt slagteri man arbejder på tilladelserne til at omdanne til kulturhus. Vi spillede forestilling i en slagterihal med klinker på væggene, udsugning i loftet og krogene, der hænger. Vores kostumer med hudfarvet tyl gav pludselig andre associationer i et slagteri, end hvis vi havde spillet på en konventionel scene med sort molton bagtæppe. På Bovbjerg fyr blev kostumerne udsat for vind og vejr, og på den måde kan alternative locations også give nogle spændende muligheder og tilføjelser til oplevelsen. Alt det, vi medbringer, er batteridrevet, så vi kan spille hvor som helst. Der er bare noget helt særligt over at medbringe scenografi, lys og kostumer og præsentere fin improviseret dans og musik på rå steder som vandtårne, fabrikker og togstationer.”

”Den 1. oktober 2021 spillede vi med Mellem Rum på slagteriet i Holstebro. Et gammelt slagteri man arbejder på tilladelserne til at omdanne til kulturhus. Vi spillede forestilling i en slagterihal med klinker på væggene, udsugning i loftet og krogene, der hænger. Vores kostumer med hudfarvet tyl gav pludselig andre associationer i et slagteri, end hvis vi havde spillet på en konventionel scene med sort molton bagtæppe. På Bovbjerg fyr blev kostumerne udsat for vind og vejr, og på den måde kan alternative locations også give nogle spændende muligheder og tilføjelser til oplevelsen. Alt det, vi medbringer, er batteridrevet, så vi kan spille hvor som helst. Der er bare noget helt særligt over at medbringe scenografi, lys og kostumer og præsentere fin improviseret dans og musik på rå steder som vandtårne, fabrikker og togstationer.”

Mellemrum (foto: Anna Frida Shegulla).

Giv tilbage

I de større byer er borgerne vant til, at der sker noget hele tiden. I landdistrikterne er publikum ikke på samme måde tæt på et løbende flow af tilbud om underholdning og kulturarrangementer. ”Jeg har både en lyst og måske faktisk også en slags ansvarsfølelse for at tage musikken ’med hjem’ til landdistrikterne og spille den for folk derude. For hvorfor skal vi egentlig som musikere hele tiden dreje rundt om os selv og kun spille i vores egen baghave her i byen? Vi, der kommer fra landet, kan jo heller ikke brokke os over, at der ikke sker noget derude, hvis vi selv flytter til byen, tager vores uddannelse, spiller og bliver boende i byen.”

Decentraliser

Johanne spiller desuden en del kirkekoncerter vest på, da kirkerne fungerer som kulturhuse og ofte har plads i budgetterne til kulturarrangementer. ”Jeg tror på, at musik og kulturtilbud godt kan leve i landdistrikterne, også selv om det ikke er mainstream. Og så vil jeg gerne stikke lidt til den centralisering, der er i gang herhjemme. Nu snakkes der også om at lukke MGK’ere i nogle af yderdistrikterne. En rigtig dårlig ide, da mange professionelle musikere kommer fra oplandet og starter deres vej på for eksempel MGK i Holstebro og andre steder.”

Johanne slutter: ”Folk i oplandet er rigtigt gode til at møde op, når der sker noget, og støtte op om initiativer og om kunst og kultur. Hvor der i byen somme tider er alt for mange tilbud og sker alt for meget i forhold til det publikumsgrundlag som der i virkeligheden er. I det hele taget skal vi som musikere ikke glemme, at landdistrikterne også har arbejdspotentiale for os.”