(foto: Ninna Hedegaard Morsing).
Print Friendly, PDF & Email

Ninna Hedegaard Morsing (foto: Stine Vejen).

Ninna Hedegaard Morsing er slagtøjsspiller, uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun er en del af mange forskellige ensembler, såsom Ensemble Sirius og ELLE percussion&flute duo. Hun deltager både i rytmiske og klassiske sammenhænge, og kan derfor ses spille både i symfoniorkestre, musicals, bigbands, sangcykluser m.m.

1. Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden?

Det er nok ikke første gang, I har fået at vide, at det jo er som at vælge mellem sine børn – men det er det! At være slagtøjsspiller er jo i bund og grund at være vild med at spille på mange forskellige instrumenter. Så jeg elsker jo netop bredden og de mange forskellige ting, og det gør det svært at pege ét instrument ud. Men altså – jeg vender altid tilbage til min marimba.

(foto: Ninna Hedegaard Morsing).

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med?

Jeg har aldrig solgt noget som helst – det er jo mine børn!

3. Hvad har du købt for nylig?

Sidste gang jeg anskaffede mig nyt gear var der både en triangel, en tam-tam og en cajon med i pakken. Sådan er det typisk – jeg får nærmest aldrig pakker med kun én ting.

(foto: Ninna Hedegaard Morsing).

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie?

Min gamle Ludwig-lilletromme fra første halvdel af 1900-tallet. Den er uerstattelig.

(foto: Ninna Hedegaard Morsing).

5. Hvad er næste instrument/gear på listen?

Næste køb er et af de store. Forhåbentligt bliver jeg snart ejer af en Musser M55 Pro-Vibe Vibrafon. Jeg skal prøve instrumentet her i starten af juli, så det glæder jeg mig utrolig meget til! Det er en drøm, der går i opfyldelse, hvis den kommer med mig hjem!

6. Den dårligste investering?

Det er som sådan ikke et dårligt instrument, men et år fik jeg, i en form for julefeber, købt nogle sleighbells, fordi jeg tænkte, at dét skulle jeg da have. De er bare lige en kende for voldsomme til de typiske duo-julekoncerter, jeg spiller.

7. Den bedste handel?

Et vintage leedy-klokkespil jeg købte brugt for 500 kr. af en, der havde fundet det på et loppemarked og ville af med det igen. Det var et seriøst kup.

(foto: Ninna Hedegaard Morsing).

8. Har du et tip til et godt køb?

Jeg kender en, der har nogle fine ”så-gode-som-nye” sleighbells til salg, hvis nogle skulle være interesserede?

9. Seneste musik gadget?

Et iPad-stativ… Jeg er ikke en gadgettype.

10. Det urealistiske ønske?

En Yamaha YM-5100A 5 oktavers marimba. Det er måske ikke fuldstændig out-of-reach, men der går i hvert fald lang tid, før den bliver en del af samlingen. Det er måske det smukkeste instrument i verden, hvis man spørger mig.