(foto: Lars Knudsen).
Af: Camilla Overgaard, formand DMF Aarhus.
Print Friendly, PDF & Email

Vi har nået den tid på året, hvor dimittenderne på landets musikuddannelser forlader de velkendte rammer og træder ’ud på den anden side’. Kæmpestort tillykke til jer alle! Ligesom sidste år er intet helt, som det plejer. Begrænsninger på publikumsantallet ved eksamenskoncerterne, en studietid præget af onlineundervisning og måske ekstraordinært mange bekymringer om det arbejdsliv, der venter forude. Vi står klar til at hjælpe, hvor vi kan med råd og vejledning, og vores dør står åben for jer. Det håber jeg, at I vil benytte jer af!

DMF Aarhus formand, Camilla Overgaard (foto: Lars Knudsen).

Nye frø spirer i det aarhusianske musikmiljø

Den seneste tid er der sket en hel del på den aarhusianske musikscene. Den 11. juni 2021 åbnede den nye bluesbar Zanders på Klostertorvet 5, som er centreret omkring den levende bluesmusik. Stedet ejes og drives af 25-årige Marie Zander, der tidligere har arbejdet som bartender på Sway, Café Vestergade og Smagløs. Det er flot gået, at Marie har præsteret at realisere drømmen om at have sin egen bluesbar med to investorer i ryggen. Jeg har allerede været i dialog med Marie, og jeg håber, at Zanders kommer til at bidrage positivt til bluesmiljøet i Aarhus og med spillejobs til byens bluesmusikere.

Åbning af Super

Den 24. juni 2021 åbnede ’Super’ i lokalet på Mejlgade 53, hvor spillestedet Tape tidligere holdt til. Der er investeret mange timers hårdt arbejde i at transformere lokalet til, hvad jeg bedst kan beskrive som et multifunktionelt oplevelsesrum, hvor en varm og hjemlig atmosfære krydres med lyden af elektronisk musik, og hvor nysgerrighed, åbenhed og dialog er i centrum. Super rummer både pladebutik, radio, café, bar, spillested og klub, og visionen er at skabe glidende overgange mellem alt dette i et delt værtsskab mellem de frivillige, der driver stedet og gæsterne, der bruger det. Jeg håber og tror, at Super kan være med til at udbrede kendskabet til og nysgerrigheden omkring den elektroniske musik og på den måde ligeledes bidrage til at skabe flere muligheder for byens elektroniske musikere.

Arbejdsgruppen bag Super består af Natal Zaks, Milán Zaks, Christoffer Kejlstrup, Mathias Okholm, Frederik Hansen, Casper Clausen, Jacob Willer, Iga Górniak, Alex Newman og Anna Vinther. Bestyrelsesmedlem i DMF Aarhus, Thomas Thomsen, og jeg har holdt møde med repræsentanter fra arbejdsgruppen og deltog begge i receptionen i forbindelse med åbningen af Super. Det var meget inspirerende at høre om de tanker og det værdisæt, som ligger til grund for deres arbejde med stedet, og vi undersøger mulighederne for samarbejde i fremtiden. Super skal opleves, og det er der heldigvis rig mulighed for at gøre både dag, aften og nat. Tillykke med åbningen og vi ser frem til at følge med i udviklingen.

Ny operatør på ATLAS

Foråret 2021 har også budt på en afklaring om fremtiden for spillestedet ATLAS. Byrådet i Aarhus har besluttet, at Det Turkise Telt bliver ny operatør på ATLAS og får til opgave at drive spillestedet frem til udgangen af 2024. Vi ønsker holdet bag teltet tillykke med opgaven. Det bliver spændende at se, hvordan spillestedet kommer til at tage form, og vi følger processen med stor interesse. Vi har netop været på besøg hos Det Turkise Telt i deres nyrenoverede container på Godsbanen for at hilse på og drøfte potentielle samarbejdsmuligheder til gavn for musikerne.

I det daglige ledes Det Turkise Telt af Mai Hiura, Baris Citirkkaya og Thomas Beyer.

Vi kæmper videre

Selvom det er glædeligt, at genåbningen er over os, og at der nu er ved at komme gang i musikken igen, kommer musikbranchens jobs desværre ikke tilbage fra den ene dag til den anden, og vi er langt fra tilbage til normalen. Vi nærmer os datoen, hvor de eksisterende hjælpepakker udløber, og det er et problem for de af jer, som er freelancere og fortsat har brug for hjælp. Dansk Musiker Forbund har kontaktet politikerne med ønsket om, at især Slots- og Kulturstyrelsens kunststøtteordning og Erhvervsstyrelsens hjælpepakker for selvstændige og freelancere forlænges i hvert fald til og med 31. august. Vores ønske er endnu ikke blevet til virkelighed, men vi kæmper videre.

Kontingent- og præmienedsættelse

Vi har i Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse sammen med lokalafdelingerne besluttet, at medlemmer, der er særligt berørte af coronakrisen, igen kan søge om tre måneders kontingent- og præmienedsættelse inden for perioden 20. maj til og med den 30. september. Jeg er glad for, at vi kan tilbyde denne håndsrækning til de af jer, der fortsat er hårdt ramt på økonomien. Hvis I har spørgsmål til ansøgningsproceduren eller andet, skal I ikke holde jer tilbage med at kontakte os. Læs også mere om ansøgning her.

De faglige og sociale fællesskaber får et skub

I min sidste leder skrev jeg, at fællesskabet er afgørende. Det gælder både på det personlige plan, hvor de fællesskaber, vi hver især indgår i, har betydning for vores mentale sundhed og på det faglige plan, hvor kollegiale fællesskaber bidrager til, at vi kan udvikle vores kompetencer og udvide vores netværk. De kollegiale og faglige fællesskaber glæder vi os til igen at kunne bidrage til gennem vores aktiviteter og kurser, som vi for alvor tager hul på igen i efteråret. I er altid velkomne til at komme til os med forslag til faglige aktiviteter eller kurser. Vi lægger stor vægt på at lave aktiviteter, som har relevans for jer, og derfor hører vi gerne, hvis I har gode idéer.

Vi har her i Aarhus-afdelingen tidligere haft en aktiv seniorklub, som mødtes over kaffe og kage i afdelingens lokaler, hyggede sig og nød hinandens selskab. Jeg har tilmed ladet mig fortælle, at der var godt gang i musikken til seniorklubbens større arrangementer – eksempelvis den årlige julefrokost. De seneste år har seniorklubben desværre ikke været aktiv, men vi vil meget gerne være med til at samle stafetten op igen. Derfor håber vi, at I vil henvende jer til os i afdelingen, hvis I har lyst til at være med.

Udover at sætte gang i seniorklubben igen vil vi også gerne tage initiativ til netværket ’Musikere på barsel’. Tanken er, at vi rydder bordene til side i vores store kursuslokale, ruller måtter ud på gulvet og inviterer babyer og forældre ind til et par timers socialt samvær. Når vi har fået en fornemmelse af, om der er interesse i netværket, sætter vi den første dato i kalenderen. I er derfor meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har interesse i at deltage.

På vegne af afdelingens bestyrelse og personale ønskes I alle en dejlig sommer.