(foto: Mark Haupt / unsplash.com).
Af: Lars Knudsen, DMF Aarhus.
Print Friendly, PDF & Email

Jens Jefsen: Music Between Gigs

“Hvad laver jeg mellem koncerterne? Der er musik i hovedet konstant”, siger bassist Jens Jefsen, der har været i studiet med sig selv som både musiker og producer. På dette album har han udvalgt syv ørehængere og taget dem under personlig behandling med kontrabassen som bærende melodi-instrument. Andre syv melodier er egne originalkompositioner – 14 skæringer i alt. Her er tilmed musikalske inputs fra guitarist Uffe Steen, saxofonist Stephan Kammerer, duduk-spiller Cahit Ece, harmonikaspiller Emir Bosnjak, violinist Lasse Høj Jakobsen, trommeslager Morten Lund, pianist Esben Tjalve, vokalist Oskar Jefsen og percussionist Steen Raahauge. Jefsen har bestræbt sig på en rækkefølge og dramaturgi, som forhåbentlig holder lytteren fast helt hen til sidste nummer. www.jensjefsen.dk

Michelle Birkballe: 2021

De ti nye numre på Michelle Birkballes ottende album har tilsammen fået titlen ’2021’. Denne plade skiller sig markant ud fra de første syv, da hun har lagt bluesen bag sig og i stedet skabt et album, hvor hun tager lytteren med rundt på den store genre-pallette med både pop, rock, country & western, soul, New Orleans-jazz, men selvfølgelig også med et strejf af blues. ”Jeg har altid skrevet mine sange på vrede, ulykkelig kærlighed eller frustrationer, og kan nu se, at jeg formentlig ubevidst har opsøgt love-trouble gennem tiden. Jeg tror, at det var fordi, at jeg var bange for ikke at kunne skrive sange, hvis jeg var glad. Men det har ændret sig, så mit nye album er skrevet på glæde og en tilfredshed med tilværelsen. Om ikke andet, så har jeg da overrasket mig selv med mit nye album”. Med på albummet er også Birkballes engelske fortolkning af Flemming Bamse Jørgensens hit ‘Ingen som dig’.

John Buckley McQuaid: This is Where I Keep My Dreams

John Buckley McQuaid udgav debutalbummet ’Recorded Pain’ i 1979. Siden udkom fire albums, og i 2017 den meget bemærkelsesværdige ’Valentine’s Days’, en e-bog i fire dele, bestående af 29 sange og 29 videoer. Oprindeligt er han irer men har siden 1970’erne boet i Danmark. I februar 2021 har McQuaid begået sit første album specifikt omhandlende Irland. ”Det har taget mig lang tid at nå hertil, hvor jeg kan lave en irsk plade. Dels fordi jeg ikke vil sættes i bås som irsk folkemusiker, og dels fordi jeg ikke var klar. Covid-19 har givet mig anledning til at færdiggøre ’This is Where I Keep My Dreams’ bestående af 12 originale sange, som handler om Irland”. Albummet er blevet bemærket i den irske presse, hvor dagbladet The Irish Times bl.a. har lavet en større feature omkring McQuaids samfundskommenterende lyrik.

MoonBee: Come Move In Another Dimension Part I & II

Under kunstnernavnet MoonBee har Gry Colding udsendt en speciel debutudgivelse i form af dobbelt-EP’en ‘Come Move In Another Dimension – Part I & II’. Et værk, hvor seks sange er indspillet henholdsvis med hendes band The Astronauts på Part I, og med strygergruppen Who Killed Bambi på Part II. Sangene er således opført i to forskellige versioner, med forskellige arrangementer, kompositioner og produktioner, der hver især er centreret i deres helt eget univers. Part I fusionerer legesyge 60’er-beats, gyngende 70’er-bas, atmosfærisk 80’er-synth og omnichord, med 90’er-guitarriffs og futuristiske vokaler. På Part II vendes de seks sange 180 grader, så MoonBees vokal står tilbage blot omringet af tryllebindende spil fra de fire Who Killed Bambi-strygere, samt trommemaskinen fra omnichorden.

Lise Dres: Det Stille Rum

Sangerinde og sangskriver Lise Dres har begået sin tredje udgivelse, ’Det Stille Rum’. EP’en indeholder fem atmosfæriske, drømmende sange tilsat dansk lyrik. Titlen ‘Det Stille Rum’ opsummerer hendes eftertænksomme tilgang til det at skrive sange og er den underliggende tematik, som sangene udspringer fra. Det Stille Rum er en samling af sange, der fører lytteren ind i et rum, hvor der er tid og plads til eftertænksomhed og refleksion over livets mange facetter. ”Der er en gennemgående ærlighed i mit musikunivers – både lyrisk og musikalsk. Jeg forsøger at lave musik, der kan give genklang til det indre kaos, der kan leve i os alle sammen. Jeg bringer lytteren derind og laver musik derfra. Man kan kalde det en slags ambient, lyrisk popmusik”. Det Stille Rum udkommer fem år efter Lise Dres’ anmelderroste album ‘De Sidste Skygger’ (Gaffa ★★★★★) som sikrede hende en indstilling til Gaffaprisen som ‘Årets danske kvindelige kunstner’.

Thorkil Green Nielsen: Den Splittergale Spillemand

Denne bogudgivelse er fortællingen om musikeren og socialpædagogen Jacob Hogrebe og hans begivenhedsrige liv. Han grundlagde og var leder af musik- og gøglertruppen De Splittergale i 28 år og har kæmpet en lang kamp for at holde gårdsangertraditionen i live. De Splittergale var bare tænkt som et aftenskolekursus i musik og dans for psykisk syge. Men siden 1990’erne har gruppen, som har hjulpet mange psykisk sårbare til et bedre liv, turneret i ind- og udland med et show, som gør grin med den etablerede psykiatri. Bogen bygger på interviews med mennesker, som Jacob Hogrebe har mødt igennem sit spændende musikalske liv. Den er spækket med et væld af fortællinger og anekdoter, tilsat masser af fotos og billeder.  www.kahriusshop.dk

Ensemble Sirius: Journey Through Nordic Nature

I januar 2021 har det klassiske ensemble, Ensemble Sirius, udgivet deres debut-CD ’Journey Through Nordic Nature’. Ensemble Sirius har rødder i Aarhus og består af fem musikere fra hhv. Danmark, Tyskland og Færøerne. Ensemblets mål er at fremme kendskabet til og interessen for moderne klassisk musik med nordisk islæt. Musikken på albummet er skrevet af seks forskellige komponister fra Island, Færøerne, Grønland, Åland/Finland, Danmark og Sverige, og værkerne maler musikalske billeder af naturen i komponisternes hjemlande. Publikum tages med på en musikalsk rejse gennem den vilde og sprudlende nordiske natur, hvis betagende foranderlighed beskrives med musikkens sprog helt fra Ålands blikstille hav til den barske, rå natur på Grønland. Ensemble Sirius har en helt særlig instrumentkonstellation. Kvintetten består af trompet, saxofon, kontrabas, klaver og slagtøj, og da denne kombination af klassiske instrumenter ikke er set før, giver det Ensemble Sirius’ lyd helt unikke klangfarver, der præsenteres i højeste kvalitet på dette album. www.ensemblesirius.dk