(foto: Pressefoto).
Af: Lars Knudsen, DMF Aarhus.
Print Friendly, PDF & Email

Jeg spillede mit første betalte spillejob tilbage i 1969, sammen med min bror, Diarmaid, må han hvile i fred. Da vi skulle have betalingen bagefter, var kassen væk. Det blev højdepunktet i vores karriere”, fortæller sanger og sangskriver John Buckley McQuaid.

”Diarmaid og jeg spillede på alle folk-klubberne i Dublin indtil maj 1972, hvor vi, sammen med hans danske forlovede Anja, som sang og spillede blokfløjte, flyttede til London. Der spillede vi på klubber og på undergrundstogstationer, indtil Anja fik hjemve og fortalte, at der var spillejobs i Danmark. Vi tog til Aarhus, hvor vi boede hos hendes forældre”.

“Efter tre måneder, uden meget held med at finde spillejobs, vendte jeg tilbage til London. Jeg flyttede dog tilbage i januar 1973, da Danmark sluttede sig til Det Fælles Marked. I løbet af de næste fem år arbejdede jeg i dagtimerne på forskellige fabrikker, og spillede på værtshuse om aftenen. I 1979 blev jeg professionel musiker, og meldte mig derfor ind i Dansk Musiker Forbund.

1972, John ‘busker’ på et gadehjørne i London (arkivfoto).

Et professionelt liv som kreativ

John har siden levet sit arbejdsliv som musiker og har, udover at skrive sange, tekster, udgivet plader, eventyr, malet malerier, fotograferet, lavet illustrationer, videoer og kortfilm, og skabt e-bøger indeholdende musik og videoer, også rejst Europa tyndt og spillet på alverdens værtshuse, spillesteder, skoler, kunstmuseer, fængsler, festivaler og meget mere.

”Alle børn er kreative fra fødslen. Denne kreativitet kan enten fremmes eller undertrykkes”, mener han.

“Der findes groft sagt to typer mennesker i verden. I den ene gruppe sidder mennesker i psykiske problemer til op over begge ører, og forsøger af al magt at komme ud af dem. I den anden gruppe sidder mennesker i psykiske problemer til op over begge ører, og forsøger af al magt at blive i lortet”.

“Kunstneren er nutidens alkymist, der laver psykisk affald om til guld og spejler verdens absurditeter”, siger han og citerer fra sit nyeste album ’This Is Where I Keep My Dreams’, hvor han i sangen ’Candy & Cutlets’ synger: ’Isn’t life wonderful, ain’t it a thrill? Drinks on the table, chops on the grill. And if you’re not able, we’ll give you a pill. If life doesn’t get you, then happiness will’. Der har længe været en tendens til at leve livet gennem andre menneskers øjne, men nu mere end nogensinde er der brug for solidaritet”.

Slå hjernen fra

John på Midtfyns Festival 1981 med hans band Platform People (arkivfoto).

“De forskellige kunstneriske udtryksformer er døre til en anden virkelighed, og det handler om at finde ud af, hvilken dør der står åben. Forskning siger, at de sociale medier nedsætter vores fokus og empati med cirka 25%, og de gør det derfor sværere at komme i forbindelse med barnet i os selv. De sociale medier giver os ’instant gratification’, og dræber vores behov for at finde ind til vores kreative kerne. Når sulten er stillet, forsvinder skabertrangen. Derved skabes en ørken. Vi må være vores egne oaser”.

“Kreativitet handler om at komme i en bestemt stemning. Man slår hjernen fra, da den første tanke man ellers får er: ’Kan jeg det her?’. Svaret bliver et rungende nej. Man er i gang med at tænke, og ikke at skabe! Absence of ego allows for the absolute”.

“De forskellige kunstneriske udtryksformer er døre til en anden virkelighed, og det handler om at finde ud af, hvilken dør der står åben. Forskning siger at de sociale medier nedsætter vores fokus og empati med cirka 25%, og de gør det derfor sværere at komme i forbindelse med barnet i os selv. De sociale medier giver os ’instant gratification’, og dræber vores behov for at finde ind til vores kreative kerne. Når sulten er stillet, forsvinder skabertrangen. Derved skabes en ørken. Vi må være vores egne oaser”.

“Kreativitet handler om at komme i en bestemt stemning. Man slår hjernen fra, da den første tanke man ellers får er: ’Kan jeg det her?’. Svaret bliver et rungende nej. Man er i gang med at tænke, og ikke at skabe! Absence of ego allows for the absolute”.

John på Midtfyns Festival 1981 med hans band Platform People.

Humor og kunst

’Kriser er gaver, som fortæller os hvem vi er’. ’Humor gør det muligt for os at holde ud’. ’Det vigtigste man lærer af historie er, at man ikke lærer af historie’. John har en veludviklet evne til på ubesværet vis at snakke om både de svære og de lette ting i livet, stort set altid set med både humoristiske og kunstneriske øjne. For kunst er ikke en luksus, men en nødvendighed. ”En gang viste jeg nogen et sted, hvor jeg kom og skrev hver dag. Vedkommende bemærkede, at udsigten ikke var særlig spændende, hvortil jeg svarede: ’Jeg kigger ind, og ikke ud’”.

Tilløb til irsk plade

‘This Is Where I Keep My Dreams’ albummet fra 2021.

John har siden debutalbummet ‘Recorded Pain’ fra 1979 udgivet fire albums. I 2017 udgav han den meget bemærkelsesværdige ’Valentine’s Days’, i det at den er en e-bog i fire dele, bestående af 29 sange og 29 videoer. En kærlighedshistorie, baseret på virkelige hændelser, som foregik i Paris, Madrid, Berlin og Aarhus og kan købes på Apple Music. Senest har han netop udsendt sin nyeste plade, der handler om Irland, ‘This Is Where I Keep My Dreams’.

John har siden debutalbummet ‘Recorded Pain’ fra 1979 udgivet fire albums. I 2017 udgav han den meget bemærkelsesværdige ’Valentine’s Days’, i det at den er en e-bog i fire dele, bestående af 29 sange og 29 videoer. En kærlighedshistorie, baseret på virkelige hændelser, som foregik i Paris, Madrid, Berlin og Aarhus og kan købes på Apple Music. Senest har han netop udsendt sin nyeste plade, der handler om Irland, ‘This Is Where I Keep My Dreams’.

‘This Is Where I Keep My Dreams’ albummet fra 2021.

”Det har taget mig lang tid at nå hertil, hvor jeg kan lave en irsk plade. Dels fordi jeg ikke vil sættes i bås som irsk folkemusiker, og dels fordi jeg ikke var klar. Covid-19 har givet mig anledning til at færdiggøre pladen, bestående af 12 originale sange, som handler om Irland og er udgivet gennem Gateway Music og kan købes på iTunes og er på samtlige streaming tjenester.

Pladen er samfundskritisk – specielt ’Girls Who Lived In Hell’, en sang, som omhandler de piger, der kom i uføre og blev placeret på et Magdalene-vaskeri, som stod for tøjvask for de omkringliggende hoteller, universiteter og andre institutioner. Pigernes navne blev udskiftet med et nummer, de blev stemplet som uværdige mennesker, og var tvunget til at arbejde fra morgen til aften uden løn. Deres børn blev fjernet og enten solgt til Amerika eller placeret hos gode katolske irske familier. De af pigerne, som var domsanbragte, havde fordelen af at kende en løsladelsesdato. Alle andre var på vaskeriet på ubestemt tid. Det sidste Magdalene-vaskeri lukkede i 1996.

I november 2020 forseglede den irske regering ved lov arkiverne om disse institutioner i de næste 30 år, hvilket nu gør det mere eller mindre umuligt for adoptivbørnene at finde deres biologiske forældre og omvendt. ”Staten er, som så mange gange før, i gang med at udslette disse mennesker fra historien. Spørgsmålet er, om medfølelse kan lade sig gøre i et land, hvor kirke og stat hænger så uløseligt sammen”.