Fra fløjtespiller til kulturrådmand

Af Jørgen Nielsen og Lars Kiehn    Foto: Lars Kiehn

Efter fire år er Flemming Knudsen tilbage på Århus Rådhus. Her sidder facaden bedre fast, end den gjorde nede på Jægergården, hvor glaspladerne, som beklædte ydermurene, havde det med at dratte ned. I Arne Jacobsens kanoniserede bygning er der til gengæld iskoldt om vinteren, og det trækker fra de store vinduer i det smukke, lyse hjørnekontor.

 - Men det gør ikke noget, for jeg har den indre glød. Ellers må vi arbejde os til varmen,”
siger den nybagte rådmand for Kultur og Borgerservice, Flemming Knudsen. Efter mange år i topembeder inden for kommunalpolitik er den seminarieuddannede, socialdemokratiske politiker havnet bag et skrivebord, hvor han, som han glad udtrykker det, ”kan gøre sin fritidsinteresse til sit levebrød”

– Jeg lytter til alle former for musik, lige fra opera, over operetter og musicals til dansktop og jazz. Jeg er nok lidt mest til jazz, hvis jeg endelig skal vælge en genre. Ringetonen på min mobiltelefon er Arosia med Århus Tappenstreg. Den har jeg fået indspillet specielt til min telefon, og den tror jeg ikke, der er andre, der har.  Før havde jeg Chopin, og det var jeg vældig stolt over, indtil jeg opdagede, at alle, der havde en telefon som min, også havde den! Glad jazz, New Orleansjazz, det er også mig. Min musikinteresse er meget alsidig for at sige det mildt. Jeg hører også rock. Jeg så godt, at Gunnar Madsen udtalte, at jeg var blevet for gammel til at forstå noget som helst af det, som Rosa beskæftiger sig med, men så måtte jeg jo drille ham lidt: - Madsen, hvor gammel er det for resten du selv er? Og han måtte jo indrømme, at han også er på den anden side af de halvtreds. Rock er jo mange ting. Hvis vi snakker om halvtredserne og tresserne, så råhygger jeg mig ved høre Stan Urban. Det er et studium i sig selv at se ham live. Der er jo energi i ham! Og for at gå en anden vej: Flemming ”Bamse” Jørgensen, min gode gamle legekammerat fra Viby. Vi spillede sammen i FDF´s orkester, Flemming på kornet og jeg på fløjte. Han blev noget ved musikken – det gjorde jeg ikke, i hvert fald ikke rent bogstaveligt!” ler rådmanden.

– Jeg spillede fodbold, jeg dansede turneringsdans, jeg var FDF´er, og omkring konfirmationsalderen valgte jeg FDF fra. Jeg blev så til gengæld østjysk mester i dans som yngling i 1963.” På seminariet mødte Flemming Knudsen igen musikken: - På Marselisborg Seminarium skulle vi alle sammen lære at spille blokfløjte, foruden at vi skulle vælge enten klaver eller violin. Jeg er ikke fra et hjem med klaver, så derfor valgte jeg violin, den er også nemmere at bære rundt på end et klaver! Jeg gik over til violinbygger Petersen i Frederiksgade og købte en ”Stradivarius.” Det spillede måske også ind, at violinlæreren på seminariet var en smuk ung kvinde! Jeg sang i øvrigt også i seminariets kor. Musik har fyldt meget i mit liv; som FDF´er var jeg med i et kæmpe kor, som ude i Hørhaven medvirkede i opførelsen af triumfmarchen fra Verdis Aida. På første række sad Kong Frederik og Dronning Ingrid; det var en stor oplevelse for en 12- 13-årig knægt. En pudsig ting vedrørende blokfløjter: Komikerne Morell og Morell uddeler ”Blokfløjteprisen” til danske kultur-personligheder. Nu skal I ikke grine, for hendes Majestæt Dronning Margrethe har fået den. Mens jeg var borgmester, mødte de pludselig op på mit kontor og overrakte mig prisen, som består af en blokfløjte. På daværende tidspunkt tror jeg ikke, jeg havde haft en blokfløjte i munden i 25 år. Men jeg tog den og spillede ”When the Saints go marchin´ in”. Det imponerede godt nok brødrene Morell og ikke mindst mig selv,” griner Flemming Knudsen. - Jeg er bestemt ikke noget naturtalent. På klaver kan jeg spille efter bibelsystemet: ”Søg, og du skal finde”. Eller ”Den ene hånd véd ikke, hvad den anden gør”.

Lokalt Musikråd
Den nyligt offentliggjorte musikkanon, synes rådmanden sådan set, er en god ide, men han undrer sig over, at der ikke en nogle nyere ting med, og at de kanoniserede århusianske værker ligger helt tilbage i 80-erne. Han mener, der er sket meget godt siden da. Listen med de 24 værker i den nye musikkanon er samlet af musikudvalget under Kunststyrelsen. Århus Amt har et kunstråd allerede. Skal vi også have et særligt musikråd i byen?

- Nu nedlægges amterne jo, og jeg har tænkt mig at skaffe mig et overblik over de forskellige råd og udvalg, der nu nedlægges. Er der nogle, som staten tager sig af eller hvad. Hvad sker der, når regionerne erstatter amterne, hvad har man i statsligt regi, hvad har man i Århus, og hvad sker der med dem, der lander i det store ingenmandsland? Man taler om armslængdeprincippet, altså om rådgivning og indstilling fra nogle, som har forstand på det, i stedet for at politikerne egenhændigt skal være overdommere og smagsdommere. Amtet havde et musikudvalg, som blev nedlagt allerede for et par år siden. I en by af Århus’ størrelse bør vi have et musikudvalg, og jeg har sagt til Kunstrådet, at det foreslår jeg ikke for at desavouere dem, og jeg har fået en positiv tilbagemelding. De synes, det er en rigtig god idé. Nu vil jeg sammen med min forvaltning undersøge det udgangspunkt, som det nedlagte amtsmusikudvalg arbejdede ud fra for at finde ud af, hvad vi skal bruge musikrådet til, og hvem der skal være medlemmer. Jeg havde tænkt mig, at det skulle nedsættes pr. 1.1 2007, men da Århus Amt allerede har nedlagt sit udvalg, kan vi lige så godt komme i gang. Vi undersøger, hvilke kompetencer udvalget skal have, og hvilke midler det skal råde over. Foreløbig er det på idéplanet, men her vil jeg gerne i dialog med DMF og andre organisationer. Jeg mener, vi har så vidtfavnende musikliv her i byen, alle genrer er repræsenterede, og det bør man udnytte til gensidig inspiration og vidensdeling. Det var mine tanker med det i første omgang.

Kulturplaner i krise
-Det står desværre lidt på vågeblus,” konstaterer Flemming Knudsen og ser alvorlig ud. Vi har spurgt til tankerne i den kommunale handlingsplan for 2004-2007 vedrørende Godsbanearealet i udkanten af Århus midtby. Det skitserede kulturelle produktionscenter på DSB´s arealer er stødt ind i problemer, idet ejeren pludselig har ændret signaler.

– Dels vil de nu kun sælge os det halve af det areal, vi oprindelig havde aftalt, og dels har de skruet prisen 20 % i vejret. Og så har de sat os kniven på struben: De vil have en beslutning i Århus Byråd inden udgangen af februar. Det kan simpelthen ikke nås. Jeg har skrevet til DSB´s administrerende direktør for at få et møde, og punkt ét bliver, at vi vil have udskudt tidsfristen. Det andet er, at vi skal have det oprindelige areal, og det tredje, at prisen skal være den oprindeligt aftalte. Ellers bliver det ikke til noget. De skal jo ikke pludselig begynde at forhandle til anden side, når det drejer sig om et vigtigt byudviklingsprojekt, hvor vi oven i købet havde en privat investor inde til at finansiere en tredjedel af det. Det kan de ikke være bekendt. Der er en diplomatisk krise i øjeblikket!

- Der er mange ting, der afhænger af det, både for musik- og teaterlivet, og vi havde et flot projekt dernede. Huset i Vester Allé var en del af det samlede projekt, idet værkstederne skulle flyttes til godsbane-arealet, så der kunne blive plads til musikaktiviteter, bl. a. lokaler til Klüvers Big Band i Huset. Jeg havde håbet, at vi kunne give hele kvarteret et løft, for i dag når man går gennem Scandinavian Congress Center, kommer man ned i en baggård. Der er alle muligheder for en blanding af boliger, erhverv og kultur. Men vi kan ikke konkurrere prismæssigt med en privat investor, og hvor ender kulturlivet så?

Det nye musikalske kraftcenter
Til gengæld har både Symfoniorkestret og konservatorierne noget at glæde sig til med udvidelsen bag Musikhuset.
- Det bliver unikt”, siger Flemming Knudsen, og smilet vender tilbage. - Symfoniorkestret kan samarbejde endnu mere med konservatoriet, end de gør i dag. Der bliver en direkte fødekæde, og lige ved siden af ligger Officersbygningen med Århus Musikskole, som fungerer som fødekæde til konservatoriet. Det er også en fordel, at konservatoriet, som tidligere har ligget på tre forskellige adresser, nu bliver samlet. Det bliver et musikalsk kraftcenter med også Den Jyske Opera i huset. Så det ser ikke helt sort ud – der er mange lyspunkter.” En musikby nede på centralværkstederne, som vi oprindelig havde planer om, havde måske været nummer ét, men det gik desværre i vasken.

Vi kan endnu
Til sidst vil vi gerne vide, om rådmanden har en særlig drøm for musiklivet i Århus?
- Jeg har en drøm om, at man skulle lave et brag af en koncert i f. eks. Århus Festuge, en koncert, som tager udgangspunkt i musikere, som har rod i Århus. Det kunne være inden for alle genrer. Medens Gunnar Holt-Olesen var chef for Fritids- og Kulturforvaltningen, lavede vi en liste over solister og orkestre, som har rod i Århus. Det blev en lang liste, det var simpelthen et overflødighedshorn, så selvom de kun havde ét nummer hver, kunne koncerten vare fra fredag til søndag. Jeg kunne godt tænke mig en form for markering af Århus som musikkens by, af at det står altså ikke så slemt til. Om det skulle være én stor koncert på Århus Stadion, eller det skulle være en event, der foregik på alle byens spillesteder, det kan man diskutere. I forhold til den omtalte kanonisering, så har vi altså stadig nogle fyrtårne i byen. Vi har mange dygtige unge mennesker, for slet ikke at tale om hæderkronede navne som f. eks. TV-2, som lige har lavet en fantastisk, ny plade. Det var altså ikke bare i halvfjerdserne og firserne, at der var noget at komme efter i Århus. Vi kan endnu, og det, synes jeg, vi skal være stolte af.
 

Basunen 2006 nr. 1 - 19. årgang
Fagtidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Udgives af Dansk Musiker Forbund - Århus Afdeling
i samarbejde med afdelingerne i Randers, Grenå og Herning
Redaktion: Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C
Tlf: 86 18 45 99 - email:
aarhus@dmf.dk

Webansvarlig - Bjarne Gren -
Gren|Grafisk
 

dkhotel