Jamsessions i Århus vol. 6

Jazzjam på Fatter Eskil

Af Jørgen Nielsen

- Da jeg kom klokken 20, stod der allerede folk i kø udenfor, og klokken 21 var det ikke til at opdrive en stol herinde, så jeg er meget glad. Det tilfører en dejlig energi til stedet”
siger Ejner Dam, medforpagter af spillestedet Fatter Eskil. Efter ti år med bluesjamsession hver tirsdag, prøver Fatter Eskil andre toner.

Det, som har tiltrukket de mange mennesker, er hverken et populært kopiorkester, et upcoming indie-rockband med en plade i rotation på P3 eller en i udlandet bosiddende singer-songwriter med Grammy-tække. Blot for at nævne hvad der plejer at kunne trække mennesker til den atmosfærefyldte musikklub i Skolegade. Nej, det er såmænd jazz, en musikform som stammer tilbage fra begyndelsen af forrige århundrede, og som mange mener toppede for cirka 50 år siden.

Det er således en gammel nyhed, der er på plakaten denne tirsdag, som er den tredje i rækken siden starten 10. januar 2006. Men det publikum, som har fundet vej ind igennem den gamle port, har en gennemsnitsalder på omkring de tyve. Et overbevisende dementi af myten om, at jazz kun er for morfar!

Højt ambitionsniveau
I vores artikelserie om jamscenen i Århus har vi været rundt i byen og mærke på det dejligt levende musikmiljø, men Fatterens nye tiltag ligger på et væsentlig højere ambitionsniveau, end vi har mødt andre steder. Hvor det typisk har været en enkelt lokal musiker med gode kontakter og respekt i miljøet, der har været jamvært, har Fatter Eskil taget skridtet og hyret ikke bare én, men flere topnavne til at indlede aftenen med en minikoncert. Og til - ikke mindre vigtigt - at deltage i sammenspillet med de fremmødte musikere. Og der er vel at mærke stadig fri entre. Således har man på tre tirsdage i januar kunnet komme lige ind fra gaden og opleve navne som Jens Winther, Thomas Franck, Hans Esbjerg, Peter Vuust, Kristian Leth, Hans Ulrik, Lars Jansson, Morten Ramsbøl og Paul Svanberg.

 – Vi har ikke villet gå nogen i bedene, for der er jo andre steder i byen, som er mere kendt for at præsentere jazz, men nu skal det prøves,” siger Ejner Dam. Fremtidige værter og gæster bliver bl. a. Michael Bladt, Jacob Elvstrøm, Ulrik Spang- Hansen og Christian Vuust. Det er sikkert dyrt, men det er dejligt, og den nye tradition er blevet kickstartet med manér.

Professoren vender tilbage
- Byd velkommen til én af Europas bedste pianister og komponister, Lars Jansson!” siger bassisten Morten Ramsbøl i den dårligt justerede speakermikrofon. Svenske Lars Jansson var for et par år siden professor ved Rytmisk Konservatorium i Århus, og han har taget sin søn Paul med denne aften. Paul Svanberg afslører sig som en særdeles velspillende trommeslager, og sammen leverer trioen en lille times lektion i moderne jazz med nordisk islæt, en blanding af sangbare, lyriske temaer, modale improvisationer og rigelig plads til solistiske udfoldelser. Det unge publikum oppe foran scenen har taget gulvet i brug som siddeplads, og der lyttes intenst, med applaus på de rigtige steder. Oppe ved baren står en gruppe mænd, som har rigtig meget at snakke om og som ikke synes at være indfangede af musikkens magi, men til gengæld sørger de for god omsætning i baren. Alligevel klapper de pligtskyldigt med, hver gang en solo afleveres fra scenen!

Det kræver en god portion selvtillid at træde op i projektørlyset efter trioens opvisning af international klasse. Sangerinden Bebiane Bøje har heldigvis ikke komplekser, og vi får en flot udgave af Parkers ”Confirmation” hvor Morten Ramsbøl har overladt bassen til Henrik Møller Petersen. Efter Bebianes afdeling skulle der egentlig udskiftes på flere pladser ifølge holdleder Ramsbøl. Men det må vente lidt: – Vi ta´r lige et trionummer, bliver der råbt fra scenen, og så går det ”über stock und stein” med en blues af Monk, hvor Jansson krænger det sidste af det kølige, nordiske temperament af sig og kaster sig ud i nogle svedige dueller med knægten ovre bag trommerne. Men så er det også tid til nye ansigter på scenen. Poul Pava har meldt sig som pianist, men da det går op for ham, at der også er total udskiftning i rytmegruppen, forsvinder han op til baren – Man skal altid sørge for at komme til at spille med nogen, der er bedre end én selv”, filosoferer han med selvironi, da han er kommet på sikker afstand - Så skal det nok gå. Ellers hænger det hele på én.” Poul er i dag en anerkendt kunstmaler, men har en mindre kendt fortid som pianist og performance-kunstner.

Publikum skal på arbejde
Henrik Møller Petersen får en sludder med Lars Jansson i pausen og undskylder, at han måtte kæmpe med den høje action på Morten Ramsbøls bas. Jansson kvitterer med en anekdote fra det virkelige liv og illustrerer den med livagtige grimasser: En basguitarist fik et afløserjob som kontrabassist i et sigøjner-jazzorkester. Han endte med ikke alene at få krampe i armen, men også i kæben!
Kroatiskfødte Hejro har allerede inden koncerten meldt sig som jam-deltager på tenorsax og betræder uforfærdet scenen sammen med 17-årige Aske Bode, piano og Jesper Bo Knudsen, trommer. Hejro er klassisk uddannet klarinettist fra konservatoriet i Zagre, og kan ikke betegnes som en fuldblods jazzmusiker, men med ”The Girl from Ipanema” gaber han heller ikke over mer end han kan klare. Han afløses af saxofonisten Michael Bladt, én af de fremragende blæsere med base i Klüvers Big Band, som også har en selvstændig karriere.

Hejro evaluerer sin indsats: - Jeg synes, det gik godt, men jeg havde svært ved at høre mig selv”. Måske et spørgsmål om indstilling af monitor, men ikke overraskende er rummet designet til rocklyd med lydabsorberende plader i loftet og vægtæpper, og det giver ikke de bedste betingelser for akustisk musik. Det lejede, akustiske klaver har en tendens til at være for lavt, og hornene kan ikke klare sig uden mikrofoner. Fatter Eskils scene er veludstyret med bl.a. et stort Ampeg-basanlæg, men jazz-kontrabassister foretrækker nogle små nogen på størrelse med en skotøjsæske. Sådan er der så meget! Atmosfæren fejler absolut ikke noget, og hvis man vil tæt på musikken, kan man komme det uden risiko for høreskader.

- Lige nu er det perfekt!” konstaterer Ejner Dam fra sin plads bagerst i lokalet. – Lydstyrken er tilpas, folk kan tale sammen, og stemningen er fantastisk. Det er godt, når publikum skal ”arbejde dynamisk”. Når musikken spiller lavt, dæmper folk sig tilsvarende. Og det ser ud til at være lykkedes at få folk til at komme tidligere, så der bliver en aften ud af det. Vi slutter ca. 00.30, for det er min erfaring, at det er umuligt at skabe kunst efter kl. 01.15.”

Det er jo New York
Lars Skriver, 55, er droppet ind sammen med nogle kolleger fra den farmaceutiske industri for at få en øl efter et forretningsmøde. – Det er jo New York, det her!” udbryder han. – Jeg er opdraget med god jazz, og det er imponerende, at man kan komme her og høre musik af så høj standard på en tirsdag. Det kan man ikke engang i København.”

Aske Bode er med sine 17 år én af de yngste jamdeltagere. Han studerer klaver på Musikalsk Grundkursus og har spillet jazz i 3 år. Ligesom Lars Skriver er han opdraget med jazz hjemmefra, og han ser jazzklaverspillet som grundlæggende for at spille al slags rytmisk musik. Aske er for ung til at få serveret andet end sodavand i baren, men på scenen er alderen ingen hindring.

Et af byens etablerede navne, sangerinden Birgitte Laugesen, leverer i selskab med den tilbagevendte Lars Jansson, Michael Bladt, Morten Ramsbøl og John Nehen Hansen på trommer endnu ét af aftenens højdepunkter med The Nearness of You og S´wonderful. Numrene er fra jazzens klassiske repertoire, men Birgitte lader ikke sine akkompagnatører i stikken: Hun har becifringer med til alle, og opgaven løses på superprofessionel vis.

Guitaristen Morten Haugshøj fører an i de sidste numre, inden Morten Ramsbøl siger tak for i aften og annoncerer næste tirsdags stjernesolist.

Med denne artikel har Basunen efterhånden været hele vejen rundt på byens jamscener. Vi startede i 2004 med en omtale af Fatter Eskils bluesjam og slutter serien her med dens afløser. Husk at gå til jamsession, hvis du synes dit musikalske liv er ved at gå i stå. Der er vitaminer at hente, og der er noget for en hver smag!
 

Basunen 2006 nr. 1 - 19. årgang
Fagtidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Udgives af Dansk Musiker Forbund - Århus Afdeling
i samarbejde med afdelingerne i Randers, Grenå og Herning
Redaktion: Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C
Tlf: 86 18 45 99 - email:
aarhus@dmf.dk

Webansvarlig - Bjarne Gren -
Gren|Grafisk
 

dkhotel