På fransk visit hos
Aarhus Symfoniorkester

tekst og foto: Thorkild Dalsgaard

Mon ikke de allerfleste musikinteresserede kender Aarhus Symfoniorkester – har overværet eller i det mindste hørt om  koncerterne i Musikhuset eller  Den jyske Operas forestillinger med symfoniorkestret i orkestergraven? Men hvordan tilrettelægges og forberedes en koncert egentlig? Hvem bestemmer hvilken musik der skal spilles? Og hvordan øver orkestret? ”Basunen” fulgte orkestret i uge seks for at søge svar på disse og andre spørgsmål…

Ugens arbejde er koncentreret om symfonikoncerten torsdag den 9. februar i Musikhuset, en af sæsonens i alt ca. 25  koncerter her. På programmet står musik af tre franske komponister: Paul Dukas, Camille Saent-Saens og Georges Bizet (ham med operaen ”Carmen”). Den samlede spilletid for musikken er ca. 80. minutter. I denne uge er det ikke orkestrets ”egen” chefdirigent, Giancarlo Andretta, som står i spidsen for orkestret. En ung fransk dirigent, Emmanuel Plasson, er inviteret til at lede netop denne koncert. Det er første gang han dirigerer orkestret, og første gang han gæster Århus.

Orkesterprøverne
Til  prøvearbejdet er der afsat 4 timer dagligt: mandag, tirsdag og onsdag som tilbringes i orkestrets øvelokale i ”Frichsparken”. Om torsdagen flytter orkestret ind i Musikhuset, hvor der afholdes tre timers generalprøve, og hvor naturligvis også koncerten afholdes. Det giver  i alt 15 øvetimer, som alle forventer, at dirigenten anvender professionelt, målbevidst og koncentreret på en optimal forberedelse af ugens koncert. Efter de samlede orkesterprøver øves der i mindre grupper, hvor de passager, som er rummer særlige udfordringer for den pågældende gruppe gennemarbejdes. Musikerne har derudover haft noderne til rådighed 14 dage før koncertdagen til individuel indstudering.

Mandag: Allerede en god halv times tid før prøvestart har de fleste musikere indtaget deres pladser, der varmes op, og svære steder finpudses. Produktionsleder Anne Herskind kontrollerer, at orkestret er fuldtalligt. Skulle det ske, at en musiker ikke er på plads, skal der måske skaffes en stedfortræder med kort varsel. Præcis kl. 10.00 giver orkestrets koncertmester, Ian van Rensburg, tegn til solooboisten om at give stemmetonen A. Ian sørger for, at der stemmes grundigt og gruppevis. Og så kan dirigenten bydes velkommen og overtage styringen. Ja, lige bortset fra, at prøvestarten jo er det helt perfekte tidspunkt til at give samlede beskeder til alle i orkestret! Allerførst får derfor tillidsmand Michael Gottschalck lejlighed til at orientere om pauseregler, og Anders Larsen, formand for orkestrets forening, holder en lille tale i anledning af en rund fødselsdag. Orkestret spiller ”Happy Birthday” – det lyder faktisk rigtig flot i symfonisk arrangement! (Kan varmt anbefales, hvis man ellers har plads til et 72 mands orkester i festlokalet).
Første værk på dagens program er ”L’Arlesienne-suite” af Georges Bizet. Før musikken sættes i gang giver dirigenten en kort introduktion til stykket. Der er tale om musik komponeret  til et skuespil, og han genfortæller handlingen, således  at musikerne har en ide om baggrund og indhold.

Allerede ved første gennemspilning er noderne stort set på plads. Musikerne er godt forberedte, og de mange blæsersoli klinger overbevisende, en stor fløjtesolo får anerkendende kollegial applaus. Hvad kan dirigenten forbedre? Hvor kan han sætte sine fingeraftryk? I første omgang gælder det om, at orkestret er på det rene med dirigentens intentioner med hensyn til tempi og overgange, at musikerne forstår hans ”signalgivning”. I modsætning til ”rytmisk musiks” beat kan pulsen variere inden for den enkelte sats, fra det ene tema til et andet. I L’Arlesienne suitens sidste sats øges tempoet hæsblæsende mod slutningen – og her er det dirigenten som står for den rigtige timing. Emmanuel Plasson ønsker sig desuden mere udtryk, mere intensitet, større nuanceforskelle. Med sin lyse ”smørtenor” demonstrerer han, hvorledes han kunne tænke sig fraseringer og betoninger formet. Alt foregår i en venlig, om end insisterende atmosfære. Der er langt fra fortidens dirigentrolle som podietyran.

Klokken bliver hen mod 13 inden der skiftes nodeblad på pultene: Paul Dukas’ ”Polyeucte” har orkestret ikke spillet tidligere. Der er højspændte, dramatiske passager, som veksler med lyriske afsnit, eller som  til tider afbrydes af spændingsladede generalpauser. Også her er det de dynamiske kontraster, som skal accentueres og sublimeres .

Tirsdagens prøveforløb ligner i store træk den foregående dag: Dirigent og orkester kender allerede hinanden bedre, alligevel er der mange detaljer som skal sættes på plads, og ting som kan forbedres Men allerede kl. 13 erklærer Plasson sig tilfreds med dagens arbejde, og efter en kort pause og omstilling tager musikerne fat på gruppeprøverne. Primoviolinerne sætter sig i rundkreds, og under ledelse af Ian van Rensburg gennemgås og koordineres tekniske detaljer, buestrøg, bueteknik, dynamik, frasering og så videre. Kontrabassernes gruppeprøve afholdes i et af de mindre øvelokaler.

Onsdagens morgenbesked er en orientering fra tillidsmanden om den forestående turné til Rom (ønsker nogen musikere at tilbringe en ekstra (fri)dag i byen for egen regning?). Desuden byder Charlotte på kage i kantinen i anden pause, da også hun fejrer rund fødselsdag den efterfølgende dag. Herefter beder Emmanuel Plasson om en total gennemspilning af Bizet-stykket, således at man kan få en helhedsfornemmelse. ”So that you can feel the groove of it!” forklarer han. Denne første ”generalprøve” går godt, alligevel er der stadig steder der skal øves. Et afsnit som har overskriften ”gioocoso” (spøgefuldt) får disse ord med på vejen: ”You are too serious, you are not having fun enough!” Men det er ikke nok at have det sjovt, man skal vide hvordan udtrykket skal formidles på instrumentet. Ved ellevetiden kigger koncertens solist, Jesus Castro-Balbi forsigtigt indenfor. Dog er der god tid til at akklimatisere celloen - og sig selv. Først efter frokostpausen er dirigenten klar til at gå i gang med koncerten for cello og orkester af Camille Saint Saëns. Og her er mange ting at tage fat på: celloens solistiske passager spiller sammen med og mod tilsvarende melodier i orkestergrupperne. I et afsnit, hvor cellosolisten presser tempoet i vejret, kniber det med at få blæserne med. Det må tages om et par gange, inden det er helt på plads. Koncerten har ikke pauser mellem satserne, har mange tempomæssige overgange og vekslende udtryk. Efter grundig øvning når man lige akkurat en gennemspilning af hele koncerten inden kl. 14.

Og nu får orkesterregissørerne, Bo og René travlt – instrumenter og andet orkestergrej skal bæres ind i lastbilen for at være klar til den egentlige generalprøve i musikhuset næste dag.

Torsdag er generalprøve og koncertdag. Alt foregår i Musikhuset. Men inden generalprøven skal der igen spilles fødselsdagssang: Violinisten Charlotte Hald Lauridsen fylder 50 netop denne dag og får hyldestord med på vejen af musikerformand Anders Larsen.

Generalprøven gennemføres i koncertrækkefølge: Dukas’ Polyeucte, Saint-Saens cellokoncert, og efter pausen. Bizets L’arlesienne suite.

Musikken er nu så vel indstuderet, at generalprøven mest har karakter af en lydprøve. På grund af den meget tørre, efterklangsfattige akustik i Musikhusets sal bringes den elektroniske klangregulering i anvendelse. Musikerne og solisten skal igen indrette indbyrdes balance og sammenspil herefter. Desuden skal Danmarks Radio, som optager koncerten til senere udsendelse, også have mulighed for at justere mikrofonopstillingen. Generalprøven overværes af gymnasieelever fra bl.a. Odder Gymnasium. Også medlemmer af Symfoniorkestrets venneforening har adgang og er talstærkt repræsenteret.

Jeg taler med nogle af musikerne efter generalprøven. Nogle af dem er ikke ovenud begejstrede for dirigenten og hans arbejde med orkestret. Synes, at han mangler ro og overblik, at han kunne have disponeret prøvearbejdet således, at cellokoncerten var blevet mere tilgodeset. Men han har en behagelig og venlig arbejdsfacon. Musikerne glæder sig i øvrigt utrolig meget til den nye koncertsal, som er under opførelse som tilbygning til Musikhuset. I og med, at prøver og koncert afholdes samme sted, giver det mulighed for at trimme klang, sammenspil og udtryk helt optimalt. Og som udgangspunkt skal der spilles udelukkende akustisk, uden ”kunstig” efterklangsregulering.

Koncerten
Så er orkestret  i kjole og hvidt, venner! Nu er det spændende at høre, om de mange dages prøvearbejde har båret frugt! Og efter min mening fra 7. række er svaret ja.: En flot koncert! Linierne i musikken trækkes op med energi og koncentration. I forhold til gennemspilningerne i øvelokalet får det hele et ekstra løft. Jeg når at læse programnoterne inden koncerten og synes, at det giver mig bedre mulighed for at følge Dukas-stykkets musikalske forløb: Kontrasterne mellem de dramatiske udladninger og de lyriske temaer, som til sidst får overtaget i smukke afslutningsakkorder. Overbevisende er også cellosolisten, både i det solistiske og i sammenspillet med orkestret, som spiller godt og tæt op til ham i intense dialoger. Publikum er begejstret og han må give et ekstranummer: efter Saint-Saens-koncertens udadvendte virtuositet er det velgørende at høre en meditativ, inderlig Bach-sats (Sarabande fra 3. solosuite).

Efter pausen er vi tilbage ved det rent symfoniske: Bizets musik sprudler af iørefaldende melodier og lækre blæsersoli, der tager publikum med storm: Stor og varm applaus, specielt til solofløjtenisten Lena Kildahl, som brillerer med smukke soli, ikke mindst i ”Menuet”-satsen akkompagneret af harpenisten Joost Schelling.

Efter koncerten er stemningen forløsende høj på bagscenen. Publikums begejstrede applaus og bevidstheden om at have leveret en vellykket og velspillet koncert er en god fornemmelse at gå hjem på forud for den tilstundende vinterferie. Dog foretrækker mange af musikerne at ”evaluere” endnu nogen tid  i Musikhusets kantine…

Basunen 2006 nr. 1 - 19. årgang
Fagtidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Udgives af Dansk Musiker Forbund - Århus Afdeling
i samarbejde med afdelingerne i Randers, Grenå og Herning
Redaktion: Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C
Tlf: 86 18 45 99 - email:
aarhus@dmf.dk

Webansvarlig - Bjarne Gren -
Gren|Grafisk
 

dkhotel