|
Af Axel Boel
”Gammel ræv og ikke sådan at slå af pinden” er vel en etiket man godt kan tillade at hæfte på sig selv efter ret mange år i branchen
som selskabsmusiker?
I et af de første år som professionel, blev jeg af en stram krokone, beordret til, ikke bare at spille-, men også synge for på de omdelte festsange. Jeg har ikke vovet andet siden!
I
forbindelse med denne disciplin har jeg oparbejdet nogle rutiner. Som alle andre, for at sikre mig imod melodier jeg ikke kender eller ikke helt har styr på.
Jeg beder derfor altid personalet om at få sangene før festen starter. - Det fungerer bare skide godt - Festsange?! - ingen problemer - mit system virker perfekt.
Selvsikkerheden vokser med årene. Og ikke mindst
sådan en søndag eftermiddag på fjerdedagen af en lang og velsmurt spilleuge var jeg helt afslappet. Medvirkende årsag var nok også fornemmelsen af at have indtaget en større dosis sovemedicin på grund af 4 timers manglende søvn
efter forrige nats spillejob?
Derfor - Nonchalant åbnede jeg kun lige sangene så jeg kunne se overskriften - Melodi: Katinka – fint - Næste; - Melodi: Der bor en bager - Næste; - Melodi: Jeg er havren - ”Er det
ikke en takkesang også?” - ”Jo! ” - ”Tak!” - Melodi: Se den lille kattekilling. Alle tiders det bliver en rigtig dejlig og hyggelig konfirmations eftermiddag og solen skinner som den skal. Man sætter sig mageligt bag
instrumenterne.
Middagen sluttede så altså med takkesangen fra konfirmanden...
- Jeg opdagede det først halvt inde i første linie og humpede mig frem til slutningen af anden. Tankerne for’ rundt i hovedet på mig -
”Er jeg startet på en forkert melodi” Der efter begik jeg i panik, den største fejl. Jeg stoppede op. Jeg måtte simpelthen en tur ned i lillehjernen og dobbelt tjekke melodien. - Kunne jeg virkelig ikke huske ”Se den lille
kattekilling”. Jeg undskyldte derefter over for gæsterne: ”Jeg har vist fået startet forkert. Skal vil ikke lige tage den forfra”.
Her efter var ”aben” helt ovre på min side. Jeg måtte synge spidsrod hele vejen. - Og
hvis gæsternes blikke kunne tale....Hvordan er det dog den mand klumrer rundt i ”Se den lille kattekilling”?! - Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Og tak til konfirmanden fordi jeg fik et ordentlig spark i
rutinen. Vær’go og syng - ska’ vi skåle først? Takkesang
Melodi: Se den lille kattekilling I dag er nu så endelig min dag. Den jeg har ventet så længe på. Jeg kom i fin kjole, håret blev sat op. Skoene var pusset og alt var helt i top.
Tak til alle jer som er kommet her i dag. For at fejre denne dag sammen med mig. Tak for alle gaverne det var vældig sødt. Men jeg er nu mest glad fordi i kom. Tak til personalet for dette sted.
Og til køkkenet for denne dejlige mad. Hvad skulle jeg have gjort uden jer? Derfor vil jeg gerne sige mange tak. Line du min søster, stor og flot. Du har hjulpet mig med en masse ting.
Vi har lavet en masse sjove ting sammen. Du er bare den bedste søster her på jord. Til sidst så vil jeg gerne sige tak til far og mor. Fordi I har gjort mig til den jeg er.
I har hjulpet mig igennem mange svære ting. Derfor er I bare de bedste her for mig.
|
|