|
Af Lars Kiehn
En ny initiativgruppe arbejder for et fælles hus til byens professionelle musikmiljø.
Dårligt er kommunens rapport om produktionscenter for rytmisk musik og et nyt jazzspillested i Husets lokaler i Vester Alle udsendt, førend en ny
initiativgruppe barsler med en ide om et helt nyt hus, der efter planen skal huse byens professionelle musikmiljø.
En ide I gruppens pressemeddelelse står der, at til styrkelse af det professionelle musikmiljø i Århus skal der indrettes/opføres et stort samlet hus,
centralt beliggende i byen, der kan rumme en lang række aktører fra byens professionelle musikmiljø: booking, pladeselskab, management, workshops, rådgivning, lyd - og lysudlejning, instrumentimport og salg, spillested,
faciliteter til såvel produktion som produktionsøvning etc. etc.
Kort sagt et hus der vil kunne samle alle sider af det professionelle musikmiljø i Århus – skabt med inspiration fra Filmbyen i Avedøre, hvor det er lykkedes at samle en lang række af de væsentlige aktører indenfor det danske filmmiljø.
Jesper Mardahl, der er en af initiativtagerne til Musikbyen, fangede jeg i telefonen til en kommentar.
Har I været inde over forhandlingerne omkring Vester Alle og Huset? Nej, det har vi ikke. Og det har vi heller ikke haft noget ønske om. Det er meget
vigtigt at få slået fast, at vores initiativ intet har med Huset at gøre. Vores projekt er et privat initiativ. Lavet af private og henvendt til private. Faciliteterne i Vester Alle er ikke store nok til det projekt vi har
tænkt.
Baggrund I initiativgruppen, der nu igennem et halv år har arbejdet på ideen, ses så kendte branchefolk som: Poul Krebs, Søren Sko, Poul Martin Bonde,
Jesper Mardahl, Helle Rysholt og Peter Sand. Gruppen har kontaktet en række af byens markante spillere og har der fået stor opbakning til initiativet, og derfor også lysten til at arbejde videre med initiativet.
Har I haft nogen faciliteter i kikkerten? Jesper Mardahl: ”Ikke specifik. Men det kunne sagtens være et gammelt varehus eller lignende, der skulle
huse Musikbyen. Men da vi går efter at få produktionsfaciliteter foruden booking, og lyd- og lysudlejning og alt muligt andet musikrelateret med ind i huset, så vil det kræve rigtig meget plads”.
Har i nogen fornemmelse af interessen om projektet? Jesper Mardahl: ”Vi har snakket med utroligt mange aktører, og de er stort set alle sammen
interesserede. Så der er klart basis for projektet. Nu har vi Peter Sand med i projektet, og en af hans opgaver bliverat klarlægge finansieringen og økonomien. Men da alle interessenterne er private forretninger, der alle er
vant til at betale en husleje, bliver det sandsynligvis ikke et problem at få finansieringen på plads.”
Videre forløb Samtidig med at initiativgruppen har arbejdet med ideen, har de sideløbende haft kontakt til potentielle investorer/entreprenører, og
herfra er der også stor interesse for at være med i projektet. Derfor er næste skridt, at der skal indkaldes til et stormøde for alle potentielle brugere af Musikbyen. Mødet er planlagt til at afholdes ultimo juni, hvor det så
er tanken, at der skal arbejdes videre med indhold og organisering af Musikbyen. Der bliver derfor nok tale om en stiftelse af en egentlig forening, hvis formål skal være at arbejde for skabelsen af et fælles hus som platform
for styrkelsen af den professionelle musikbranche i Århus.
Tror du Musikby Århus bliver til noget? Jesper Mardahl: ”Nu skal vi have lavet stormødet og stiftet foreningen, det er næste skridt. Vi har en vision,
som vi er en del, der gider arbejde videre på, så chancerne er store. Men det er klart, at risikoen for at projektet blot bliver en vision, ja den er altid til stede.
Projektet lyder spændende og kan garanteret give en masse synergi og netværksdannelser, så vi vil holde et vågent øje med initiativet og håber herfra det
bedste.
|