|
Den elektroniske scene bliver voksen
Af Jørgen Nielsen
I mere end ti år har han været med til at stable kæmpearrangementer med bl.a. techno og dance på benene. Torsten Rosendal og vennerne har
udviklet en ekspertise, som også Århus Festuge har nydt godt af, senest under Present Århus. De udgør et kreativt team, som gang på gang har forvandlet et koldt Ridehus til Aladdins hule. Men midt i succesen følte han, at han
havde flyttet sig for langt fra sit udgangspunkt: kærligheden til musikken og pionérånden fra de glade halvfemsere. Projektet OPP (Other People´s Properties) er løsningen på problemet.
- Det er en
tilfredsstillelse at rejse Ridehuset. Det er så bare en skam, at man ikke som i gamle dage på én gang både kan få den musik, man allerhelst vil høre og de rammer, man gerne vil have. Jeg synes undergrundsscenen er fed, der hvor
den rå location i sig selv udgør rammen. Når OPP rykker ind, har vi ikke andet med end et kæmpe PA, en røgmaskine, en stroboskopspot, otte pinspots og en discokugle. Det er grundingredienserne. Så er der fest! Den sidste, vi
holdt i et tomt fabrikslokale, blev lukket ned af politiet allerede lidt i 2, så der nåede vi at pakke sammen og stille op nede i nåleparken på havnen. Vi var oppe at køre igen lidt over 03.30, og kørte til 06.30. Vi nåede via
SMS´er at samle over 200. Det fik vi virkelig meget respekt for!” siger Torsten, der også arbejder som DJ.
- Vi er otte i OPP, deraf en spillegruppe på seks personer der kalder sig The Usual Suspects, som også
spiller andre steder. OPP er det mest hypede på Århusscenen lige nu. Jeg ved ikke, hvor den næste location bliver, men én af os finder dem på luftfotos som Google Earth. Der behøver ikke at være indlagt strøm, vi har
generatorer med. Det gør ikke noget, at lyset står og blinker i takt til bassen,” griner den journalistuddannede far til to,Torsten Rosendal, som er midt i en travl dags første måltid i form af en skål müesli.
Full circle
Piratarrangementerne repræsenterer en slags ”full circle” for Torsten, som efterhånden er veteran som DJ og arrangør.
- Vi startede i 94-95 med nogle små arrangementer, hvor der ikke var søgt tilladelse,
og så er det vokset - bl.a. i regi af det nu inaktive Formula - og blevet helt legalt med sponsorer og samarbejde med myndighederne. Men for lidt over et år siden syntes jeg, at det var længe siden, jeg havde været med til at
lave noget, hvor man ikke skulle tænke strategisk i bookings, men hvor det bare var noget, man gerne ville. Jeg havde en location på hånden, og via et musikforum på nettet fandt jeg sammen med nogle, der ville det samme. To i
gruppen påtog sig aben, rent juridisk, men endnu har ingen fået bøder.”
Det illegale element er en del af attraktionen. Det ville næsten blive kedeligt, hvis festerne aldrig blev lukket, mener den erfarne arrangør.
-
Derfor var det faktisk fint, at den fjerde fest vi holdt, blev lukket, for ellers tror folk bare, at det er et gimmick, vi kører! Vi er så hypede, at vi med vilje laver dårlig PR, for at der ikke skal komme alt for mange. Først
om eftermiddagen samme dag sender vi beskeder ud.
Torsten ser lighedspunkter med f.eks punkbevægelsen, selv om musikken er en helt anden. Det skal være lige for alle:
- Det, vi var irriterede over, var, at det var så
dyrt at gå i byen, at folk drak sig stive hjemmefra, og det har vi sat os ud over ved kun at tage en tier for alt. Der er fri entre, og vi tjener ikke en øre på det. Alle kan komme ind, uanset alder, og der flyder ikke med
drugs. Der var et ecstasy- dødsfald på Voxhall for nogle år siden, og det smadrede alt for technoscenen, men nu véd folk godt, at det er ungdommen, der tager stoffer, og at det ikke er technoen, der tvinger dem til at fylde
sig.”
Alt kommer igen efter 12 år
Den elektroniske musikscene er efterhånden så gammel, at man også her taler om retro. Ifølge Torsten Rosendal går der tolv år, så kommer tingene igen:
- Firser-revivalen
er overstået, nu er vi omkring midthalvfemserne med raves og technoens fødsel. De unge gymnasieelever i MySpace-generationen, ”clasherne” på 16 -17 år er mest fremme på beatet. De bruger hele deres tid på at skabe deres egen
identitet. De dyrker den kitchede stil, og ligesom 1968 er en referenceramme for én generation, så har de årene 1993-96 som ”De gyldne år” i Århus, centreret omkring Mejlgade: Kaospiloterne, Mouse House og dot com-bølgen.
Scenen for elektronisk musik tog det store opsving med Klub Kronstadt på Musikcafeen og utallige aftener på Vestergade 58. DJ Kjeld Tholstrup var med til at starte Sub´en på Blitz, som også blev en institution i halvfemserne
med elektronisk musik fast hver fredag og lørdag.
Hovedstaden Århus
Ifølge Torsten nåede scenen et lavpunkt efter år 2000.
- Så oprettede Århus Kommune i 2003 Initiativpuljen for Elektronisk Musik, og
den satte gang i en masse initiativer f. eks. som Recession-festivalen. Puljen har været med til at genskabe troen på, at noget kan lade sig gøre. Og nu er Århus blevet en slags nordisk hovedstad for den mere nørdede,
hippie-agtige elektronica.
Det er der ikke nogen ordentlige steder til i byen i 2007,” siger Torsten Rosendal, som mener, at der mangler spillesteder, som vil tage den elektroniske musik ind. Fabrikken i Klostergade
er lukket, og sTUDENTERHUs Århus mangler ifølge ham en musikalsk profil og har en helt forkert politik vedr. aldersgrænser.
- Man kan ikke have et permanent spillested for vores slags musik, man skal bare have et sted,
hvor også de atten til tyveårige hver fredag kan gå i byen. Men man skal vide meget som arrangør for at lave en varieret musikprofil, som holder. Nu er genren så gammel, at den ikke er nok i sig selv længere. Engang var alle,
der kunne spille noget, der larmede på en guitar også interessante.”
Det er Torsten Rosendals arbejde som DJ og konsulent for både arrangører og kommune, der betaler hans husleje. Men det er ånden fra OPP, der holder
hans engagement brændende varmt.
GREJINFO
Musikken, der mikses af DJ´en, kommer stadigvæk i høj grad fra vinylplader. Torsten viser sine værktøjer frem:
- Pladespilleren er det perfekte medium at håndtere
det på. Jeg spiller via computeren med de samme to vinyler på pladespillerne hele aftenen. Med et lydkort er pladespilleren sat til computeren, og derfra til mixeren. Så loader jeg mine tracks, og når jeg sætter pick up´en i
rillen, starter computeren med at spille nummeret. Pladespilleren sender altså en tidskode og fungerer som en midicontroller. Men de fleste bruger CD-afspillere i dag.
|
|
