DMF-Aarhus har forlænget muligheden for at råde over det dejlige feriehus Citronhuset, beliggende i den lille by
Monda ikke langt fra Marbella.
Igennem de sidste par år har mange Århusmedlemmer benyttet sig af DMF’s meget favorable tilbud om et ophold i det milde sydeuropæiske
klima. Vi forventer, at der stadig er rigtig mange, der vil være interesserede.
Du kan lige nu og løbende igennem hele året booke Citronhuset. Der er mulighed for at booke 1 eller
2 uger efter ønske – og husk, at det er ”først til mølle” princippet.
Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også
være plads til et par med 2 børn.
En del af afdelingens medlemmer har efterhånden besøgt vores dejlige sydspanske feriehus, Citronhuset. Nogle er blevet så vilde med huset og livet
i den lille by Monda, at de har været dernede op til flere gange. De mange tilfredse tilbagemeldinger og kommentarerer, som ”Citronhuset er lidt vores hjem i det spanske”, er
ikke til at tage fejl af.
Prisen pr. uge er: kr. 1200,- uafhængig af tidspunkt.
Du kan se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på hjemmesiden www.citronhuset.dk
|