|
Videnskab i den gamle kaserne
Mozart, Madonna, Miles Davis og Monteverdi bor dør om dør i Langelandsgade – og det har de i princippet gjort siden 1947.
Af Lars Knudsen
Ovenstående udsagn er et af udgangspunkterne, når afdelingen for Musikvidenskab, under instituttet for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet, i dag skal beskrive sig selv. I år er det nøjagtig 60 år siden, de musikstuderende i
Århus for første gang ved hjælp af videbegærlighed, analysemodeller og videnskabelige metodikker bevægede sig ud i det musikalske terræns begrebsforståelse. På Musikvidenskab studeres musik med en bog i den ene hånd og en
trommestik i den anden. På den led trænes og opnås forståelsen for, hvad der er på spil i musikken, hvordan den påvirker os, og hvilken rolle den spiller i vores kultur.
På kaserne besøg
Cykelturen op
ad bakken til Aarhus Universitet var lidt for lang til at undertegnede i sin tid fik taget sig en uddannelse derfra. Så nysgerrigheden omkring, hvad der foregår på dette sted, vækkes, da der dumper en pressemeddelelse ind til
Basunens redaktion angående studiets 60 års jubilæum – så bilen startes med retning mod en P-plads på matriklen ved det renoverede kaserneanlæg i Langelandsgade 139.
Studielektor cand. Phil, Pia Rasmussen er fagleder på
afdelingen for Musikvidenskab. Hendes kontor ligger oppe på 4. sal i den gamle røde kasernebygning der flugter Langelandsgade. Hun har lovet at fortælle lidt om, hvad meningen med denne videnskab er. Imens jeg åbner døren og
går ind i bygningen, som et hobetal af trampende militarister i tidens løb har gjort det før mig, kører der billeder for mit indre om dunkle bogreoler, der sidst havde besøg af en Nilfisk i 1964 og umusikalske kamre med
piberygende Einstein-typer, der stiller endeløse diagnoser.
Jeg står ud af elevatoren på 4. sal, og min løbske, karikerede fantasi om søvnige akademiske miljøer fra forrige århundrede blæses omkuld af modtagelsen fra en
storsmilende Pia Rasmussen. Hendes udadvendthed og smittende energi mærkes med det samme. Hendes kontor ligger lige nede af gangen på venstre hånd. Inden jeg et halvt minut senere træder ind af døren til det, er jeg vis på, at
det er lyst, hyggeligt og fuld af musik.
Fra kvinderock til dokumentar
Det er en to-personers. Sofaen er blå og blød, og jeg lægger min jakke i den. Rummets rektangulære facon udgøres af cirka 20 kvadratmetre.
Kontorets langsider er naturligvis beklædt med reoler, fra brysthøjde og op mod loftet. Den ene side befolkes af et stort antal CD’er. Reolen på modsatte væg bærer på bøger, mapper og papirer på en sådan måde, at de ikke gør
tegn til at falde ned i hovedet på en. På væggene hænger en del indrammede sort/hvid fotos. Motiverne er fortrinsvis af farvede jazz og world music musikere. Fra en stabel af vinylplader ser Arlo Guthrie til fra coveret på
Alice’s Restaurant, da Pia kommer ind og serverer kaffe og te. Vi sætter os ved skrivebordet i midten af lokalet. Det første hun gør, er at stikke hovedet ned i min bærbare computer. ”Må jeg se hvad du bruger?” siger hun og
indleder en snak om sequenser software - Cubase og Logic.
Pia Rasmussen tog sin cand. phil. i Musikvidenskab fra Københavns Universitet. I 1970’erne og i 1980’erne gav hun den som kvinderock- og jazzpianist i orkestrene
Søsterrock og Lilith. Hun har været seminarielærer og var i starten af 1990’erne ansat på Dansk Musik Informations Center – MIC i København, samtidig med at hun spillede i bands, lavede radioudsendelser og skrev artikler. I
1995 blev hun ansat på Musikvidenskab i Århus og har sideløbende komponeret musik til en række dokumentarfilm, som for eksempel ”Korrespondenten”, sendt på DR2. ”Louise og Papaya”, sendt på TV2. ”Når bogstaverne slår knuder” og
”Seynab fra Somalia”, sendt på DR og ”Pigen i Havnen” vist i biografer samt på svensk TV.
Tilbageblik
Dengang for cirka 60 år siden oprettedes flere nye fag på Aarhus Universitet, og i 1947 startede som
sagt de første musikvidenskab- studerende ved professor Knud Jeppesen. Studiet var på daværende tidspunkt allerede oprettet på Københavns Universitet. Men hvor musikvidenskaben præcist stammer fra, er ikke nemt at sige helt
entydigt. Blandt andet har man i Tyskland en lang forskningstradition omkring Musikwissenschaft. Musikvidenskabstudiet er specielt i Danmark i forhold til udlandet. Herhjemme er studiet nemlig ikke udelukkende et teoretisk
studie, men har også en praktisk tilgang. Det at kunne spille et instrument og bruge sin stemme skønnes af vigtighed i bestræbelserne på at gå ind i musikken og forske i den.
Når Pia Rasmussen se tilbage på historikken
omkring de sidste 60 år med musikvidenskab, er der naturligvis sket en del i takt med, at tiderne har ændret sig. Hun nævner tiden i starten af 1970’erne, hvor den rytmiske musik som et nyt aspekt begyndte at blive en del af
musikvidenskaben herhjemme. På det tidspunkt lavede man studieekskursioner fra København til Århus for at se og lære af, hvad her skete, da man i Århus var ret lang fremme på beatet. Også hele udviklingen og integrationen af
computeren og musiksoftware, som startede i slut halvfemserne, har betydet rigtig meget for den praktiske del af undervisningen.
Job muligheder
Igennem mange år har hovederhvervsretningen for de færdige
kandidater været undervisningsjobs på de videregående uddannelser. Stillinger som for eksempel gymnasielærer, højskolelærer, seminarielærer og som underviser på universitetet. ”I de senere år er der flere og flere, der er gået
ud og har fået job andre steder eksempelvis i forlags- og i filmbranchen. Dette skyldes, at der er blevet skåret meget ned i uddannelsessystemet på alle de kunstneriske fag, hvor musik er blevet meget hårdt ramt i den seneste
gymnasiereform. Derfor er vi gået ind og har lavet en retning, som vi kalder en musikkultur linje, som er for dem, der ønsker at tage vejen ud i musik- og kulturbranchen som formidlere. Til forskel fra de
konservatoriestuderende, hvor fokus er det udøvende element, er noget af det, som vores studerende går ind og arbejder med, spørgsmålet om, hvad det er, musikken gør ved os. Hvor meget musik fylder i vores hverdag, og hvordan
den er en del af vores identitet. I erhvervslivet er der behov for at brande sig lydmæssigt på flere måder, og det er også noget af det, som man med en musikvidenskabelig forudsætning kan gå ind og løfte.
Forskning
Som studerende kan man i forlængelse af studiet ansøge om at komme til at udforske et givent emne nærmere med henblik på en ph.d. afhandling. Den sidste ph. d. forskning ved Mads Krogh fra Musikvidenskab havde
overskriften: Fair nok, vi kalder det hiphop og retfærdiggør det med en anmeldelse - om hiphoppens diskursive konstituering som genre i dansk populærmusikkritik. Krogh er efterfølgende igen blevet ansat i en 3-årig periode som
post. doc., hvilket giver mulighed for at tage et nyt emne op, som der dykkes endnu længere nede i materien i.
Men hvad er meningen egentlig med al den forskning? Og hvordan formidles den videre og ud i omverdenen?, kan
jeg ikke lade være med at spørge om. “Afhandlingerne bliver ofte udgivet. Mads Krogh har for eksempel også været med til at arrangere et forskningsseminar om hip hop med folk fra hele Norden. Og så skriver han artikler og
holder foredrag og oplæg. Derudover underviser han og vejleder de studerende på universitetet.
Musikforskning og videnskab kan i følge Pia Rasmussen godt være lidt svær at få øje på og få synliggjort uden for egne
rækker. Men formidling af musik- videnskaben og alt, hvad den kan, er meget kærkommen, “Vi vil meget gerne bruges, bidrage og blande os med alle slags miljøer, kulturer og erhverv”.
Jubilæet
Traditionsmæssigt holdes der på Musikvidenskab i Århus hvert år en projektuge i november for at fejre den romersk-katolske helgen Sankt Cecilie, som er skytshelgen og musikkens muse. I skrivende stund er kalenderen ikke
fremskredet til dette tidspunkt endnu. Men i år vil ”Cecilie-ugen” være præget af jubilæet. På programmet er en række workshops og jubilæumsforelæsninger under overskrifterne: ”Polyrytmer i musik og hjerne” ved Peter Vuust,
”Musikens former och kundskapens” ved svenske Steen Dahlstedt, ”Filmmusik” ved Jakob Groth og ”Wagner kvinder” ved Nila Parly. Disse vil give svar på spørgsmål som: Hvor sidder musik i hjernen? Hvordan blev musikken til TV
serien ”Ørnen” skabt? Var Wagner feminist?
Og så vil der blive øvet med et stort operakor, som vil optræde til jubilæumsarrangementet i Stakladen den 23. november for tidligere og nuværende studerende og ansatte, der vil
blive spist kæmpe lagkage og meget, meget mere. At der findes en veneration for sit gamle studiested, vidner tilmeldingen fra én af eleverne fra den allerførste årgang i 1947 om.
Pia Rasmussen har mange bolde i luften i
forbindelse med planlægningen af jubilæet. Vi hæver vores hyggelige snak, for nu skal hun over og snakke jubilæumsmenu med kokken i Stakladen. Jeg forlader instituttet. På min vej over områdets store græsplæne prøver jeg, om
jeg kan få øje på nogle folk i kostumer fra 1800-tallet. Pia har nemlig fortalt, at der kan ske lidt af hvert på et sted, hvor kunstfag som Dramaturgi, Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Æstetik og Kultur og Musikvidenskab
holder til. Der er umiddelbart ingen personer i besynderlige gevandter i sigte, men energien fra et aktivt og kreativt studiemiljø fornemmes helt sikkert og er ikke til at tage fejl af.
DMF Aarhus ønsker
Musikvidenskab et stort tillykke med jubilæet.
|
|
 |
