En musiker sætter sig i chefstolen

Interview med Aarhus Symfoniorkesters nye musikchef, Palle Kjeldgaard

Af Thorkild Dalsgaard

Det er ikke helt nemt at finde frem til musikchefens kontor denne regnvejrsdag i august. Selv om hele Aarhus Symfoniorkesters administration er flyttet ind i de nye lokaler i det udvidede musikhus, er der stadig håndværkere overalt. Reception og oversigtsskilte fungerer ikke helt, heller ikke elevatoren til tredje sal.

Men det lykkes mig til sidst at finde frem til musikchefkontoret, hvor en venlig, afbalanceret Palle Kjeldgaard tager imod. Kontoret ligger lige over for den nybyggede symfoniske sal, og vi starter med et kig ind i salen. Også her arbejdes på livet løs, dog endnu ikke med musik. Om godt halvanden uge skal orkestret afholde første prøve i salen, og så skulle den gerne være klar.

Salens beliggenhed giver optimale muligheder for kommunikation orkester og musikchef imellem i løbet af en arbejdsdag og giver chefen mulighed for at være nærværende i forhold til orkestret. Og netop kommunikation og dialog er nøgleordene i Palle Kjeldgaards beskrivelse af opgaverne som musikchef i Aarhus Symfoniorkester.

”Palle, vi århusianere synes selvfølgelig, at det må være meget attraktivt at være musikchef i Århus, men alligevel: du havde en god stilling i Ålborg, havde netop forlænget din kontrakt med endnu seks år, hvad var det, som fik dig til at vælge Århus?”

Der er mange grunde: Jeg har været 20 år i Ålborg, heraf 14 år som leder af 2. violingruppen. Jeg er i dag 45 år, et godt tidspunkt at søge nye udfordringer. Og ja, så er det da meget attraktivt at være musikchef netop i Århus, Danmarks næststørste by, med et meget frodigt musikmiljø. Der er mange aktører på den musikalske scene, og dermed et stort, musikinteresseret publikum. Jeg har et meget positivt indtryk af orkestrets udvikling, som jeg har fulgt dels som bosiddende i Randers, dels i min egenskab af ordfører for landsdelsorkesterforeningen. (Samarbejdsforening for de fem danske landsdelsorkestre). Principielt synes jeg, at det er sundt, at musikchefstillingen ikke er en livstidsstilling. Det er godt for orkestrets udvikling at få nye ideer og impulser med hensyn til programlægning og det kunstneriske arbejde.

 

Umiddelbart er det ikke nærliggende for en udøvende musiker at give sig i kast med de administrative og organisatoriske opgaver, som en musikchefstilling indeholder, hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville ”skifte spor”?

I Ålborg Symfoniorkester var jeg medlem af programudvalget, medlem af det udvalg, som tilrettelægger orkestrets børnekoncerter og var medlem af Den jyske Operas bestyrelse som musikerrepræsentant… Efterhånden fik jeg mere og mere fornemmelse for opgaverne som leder.

Og da Finn Schumacher fratrådte i 2000, blev jeg ansat for et halvt år som kunstnerisk konsulent uden økonomisk ansvar. Stillingen som musikchef blev slået op, men da der ikke meldte sig tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere, blev jeg opfordret til at søge – og fik stillingen. Der har, som jeg ser det, været tale om en naturlig proces.

Var det ikke svært pludselig at være chef for sine kolleger?

Nej egentlig ikke. Der var en indbyrdes gensidig tillid, en redelig dialog. Selvfølgelig skulle musikerne vænne sig til, at det nu var mig, der skulle afgøre og bestemme over de forskellige sager, bevilge orlov f.eks.

Hvordan vil du beskrive dine erfaringer – og resultater – i arbejdet som chef i Ålborg?

Moshe Atzmon var chefdirigent, da jeg startede som musikchef. Vi fik tilknyttet to meget dygtige dirigenter til orkestret som faste gæstedirigenter, finnen Ari Rasilainen og kineseren Lan Shui, som faktisk er bosiddende i Danmark, men som var ret ukendt her i landet, før vi ”hentede” ham til Ålborg. Efter Moshe Atzmon ansatte vi Matthias Aeshbacher som chefdirigent – i samarbejde med og efter indstilling fra orkestrets musikere, således som det normalt foregår i de fleste orkestre.

Som musikchef fik jeg så også det økonomiske ansvar for orkestret. Her var det utrolig vigtigt hele tiden at være i løbende dialog med orkestrets økonomkyndige administrator. Jeg overtog en negativ egenkapital på 1.3 mill. Og en forpligtelse til at nedbringe gælden over 3 år hvilket lykkedes!

Kunne du gennemføre besparelserne uden at skabe dårlig stemning i orkestret – uden afskedigelser af personale?

Ja, der blev ikke skåret i orkestrets normering på 65 musikere. Større opgaver blev gennemført som samarbejdsprojekter med Randers Kammerorkester og orkestret i Kristianssand. Ja, du hørte rigtigt, Kristianssand ligger jo kun 2 timers rejsetid fra Ålborg!  Musikerne var faktisk forstående overfor besparelsesforpligtelserne. Igen er det vigtigt med en åben, redelig dialog om problemerne og mulige løsninger af dem.

I dag har Ålborg symfoniorkester en positiv egenkapital. Desuden har der de senere år været en fremgang i antallet af tilhørere til orkestrets koncerter. Det er naturligvis meget tilfredsstillende.

Det så længe ud til, at Ålborg ville komme først med byggeriet af en symfonisk koncertsal, i ”Musikkens Hus”? Det projekt har du været meget engageret i?

Mon ikke! Det er et utrolig flot projekt, som jeg har brugt megen tid på, i byggeudvalg, fondsbestyrelses- og andre møder. Til gengæld har jeg i dag en stor viden om kulturhusbyggeri! Desværre løb man i 2004 ind i budgetproblemer, som midlertidigt stoppede byggeriet, men heldigvis gik Real Dania Fonden ind i december 2006 og sikrede, at byggeriet kan gennemføres.

Men det arbejde, vi havde med ”Musikkens Hus”, var så grundigt og detaljeret, at man ved byggeriet af den nye ”Symfoniske Sal” i Århus ”lænede” sig op af dette forarbejde.

Du var efterhånden ”godt klædt på” til musikchefstillingen?

Man skal kunne mange ting som musikchef. Samle alle gode kræfter i og omkring orkestret, kende det politiske spil, som i Ålborg indebar samarbejde med bestyrelsen, hvor de politisk udpegede byrådsmedlemmer havde sæde. Her i Århus refererer jeg direkte til kulturdirektør og rådmand.

Det er også nødvendigt at have løbende kontakt til f.eks. folketingets kulturudvalg. Over for politikerne og over for offentligheden er det hele tiden vigtigt, at symfoniorkestret viser sit værd, demonstrerer sit værd.

Det er en udfordring for os i Århus, at det kommunale tilskud til symfoniorkestret er faldet, det er faktisk faldet mere end i Ålborg…

Og så er vi nået frem til din tiltrædelse som musikchef i Århus?

Det var 1. juni. Det var vigtigt for mig at aflevere ordentligt i Ålborg, så jeg måtte klare tre ansættelser, d.v.s. konkurrencer om ledige stillinger inden jeg gik i gang. Først havde jeg to lærerige uger med Leif Balthzersen (tidligere musikchef), det var mægtig godt, men… alligevel ”kun” to uger..  Efter en uge i Hjortensgade var det administrationens indflytning i Musikhuset, der dominerede dagligdagen: Der var ikke mindre end 1000 (!) flyttekasser, som skulle fragtes fra Hjortensgade til Musikhuset!  Og den første dag, vi mødte i Musikhuset, kunne vi overhovedet ikke komme ind. Det var en stor byggeplads med håndværkere over det hele! Der var ingen solafskærmning, ingen air condition, alt i alt rimeligt kaotisk! Også færdiggørelsen af salen er forsinket. Første prøve er berammet til at finde sted den 30. august, kun en uge før den skal tages i brug ved festugekoncerten! Men vi er i gang med nedtællinge, og at danne os et billede af salens akustiske potentiale. Og det tegner særdeles lovende.

Har du haft tid til overhovedet at tænke på mål og visioner for orkestrets fremtid?

Ja, i høj grad! Som du ved har vi netop indgået en aftale med chefdirigent Giancarlo Andretta om forlængelse af hans kontrakt til 2012. Men først og fremmest handler det om at lande med begge ben på jorden her i indkøringsfasen af den nye sal. Det er som at få et nyt instrument i hånden. Den skal ”spilles til”, justeres, vi skal lære den at kende. Den er rent akustisk, men med mulighed for at regulere efterklang og overtoneblanding ved at ændre indstillinger af loft og vægge.

Det er en proces som vil vare mindst et år. Men vi skal også arbejde med at udbrede kendskabet til Den Symfoniske Sal. Det er mit indtryk, at en stor del af befolkningen slet ikke er klar over, at musikhusudvidelsen indbefatter en ny koncertsal!

Det er også et af mine mål, at stampublikummet skal vokse. Derfor planlægger vi at gentage torsdagskoncerterne om fredagen, set over et treårigt perspektiv.

 Man kan tale om en ”rullende ibrugtagning”: efter festugekoncerterne den 6.-7. september kommer 8. november den forkromede royale indvielse med tilstedeværelse af Dronning Margrethe, fulgt op af rundvisninger for offentligheden i november og december.

På længere sigt skal vi naturligvis arbejde for en udvidelse af orkestrets bemanding (p.t. 72 musikere, red.) således at vi kan spille Stravinsky’s ”Sacre du Printemps”, Messiaens ”Turangalila Symfoni” og andre hovedværker komponeret i tiden efter 2. verdenskrig.

Men udvidelse er ikke et mål i sig selv. Andretta er en af de dirigenter, som arbejder meget med at differentiere det musikalske udtryk i forhold til genrer og stilperioder. Det kan du høre når han helt aktuelt dirigerer Beethovens opera ”Fidelio” i Musikhuset og i de Beethoven-værker, som opføres ved festugekoncerten. Jeg ser i meget gerne, at vi bruger Andretta til kommende cd-indspilninger. Men her skal vi være tidligt ude med planlægningen, han er en meget eftertragtet dirigent med en travl kalender!

Som mangeårig aktiv orkestermusiker har du sikkert gjort dig dine overvejelser om orkestret som arbejdsplads?

Det er mit mål at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler for nærmere at få en fornemmelse af den enkelte medarbejders ambitioner, hverdag og fokus såvel i orkester som i administration.

Vi er i alt 80 mennesker, så det er en omfattende opgave!

Der er mange facetter i arbejdet med at skabe et udviklende arbejdsmiljø og et godt arbejdsklima:

Der må være en god kommunikation omkring de forskellige roller i orkestret. For eksempel har der hersket nogen uklarhed om gruppelederfunktionen. Nogle forventer en autoritær ledelsesform, andre en mere ”flad” struktur. Her ville en afklaring være gavnlig, tror jeg. I det hele taget er det godt med en faglig kvalificeret dialog internt i orkestret.

Ansættelsesformen kunne jeg også godt tænke mig at kigge på: Der har været en tendens til at fokusere på musikerens ”lyd”, at ansætte en lyd, så at sige. Man har foreslået, at ansøgerne til ledige stillinger konkurrerer bag skærm, altså anonymt, helt ind til sidste runde. Men musikerens visuelle udstråling i forhold til publikum er vigtig, synes jeg. I prøvespillet kunne jeg også godt tænke mig, at der indgik mere kammermusikalsk spil, ikke blot konkurrence om at spille orkesterstemmer fejlfrit.

Det er væsentligt, at symfoniorkestret påtager sig et ansvar for, at de ansatte musikere og øvrige personale har mulighed for at udvikle sig fagligt og menneskeligt gennem ansættelsesperioden.

For musikernes vedkommende når de fleste en slutstilling i 30 års alderen, hvorefter der følger en 30-35 årig ansættelsesperiode, ofte i samme orkester. I løbet af denne periode skal der være mulighed for orlov til faglig dygtiggørelse og videreudvikling. Vi skal have mulighed for, inden for orkestrets rammer, at arrangere gruppeprøver og masterclasses, hvor vi eventuelt kan hente inspiration fra udefrakommende instrumentalister på højeste niveau.

Programlægningen er også kolossalt vigtig, når vi snakker om orkestret som arbejdsplads. Jeg vil gerne sørge for, at der foruden det kendte repertoire kommer ukendt stof, som kan være stimulerende og inspirerende. For eksempel gennemgik Aarhus Symfoniorkester en markant udvikling i de år, hvor Wagners ”Niebelungens Ring” blev opført. Det var en kæmpe udfordring spillemæssigt, men også i høj grad fysisk!

Med til billedet af symfoniorkestret som arbejdsplads hører vel overvejelser om arbejdsmiljø? Lydtryk, f.eks.?

Ja, her kan jeg da nævne, at jeg er med i et udvalg, som skal behandle de nye EU regler om ”støj” på arbejdspladsen. Jeg skal i denne uge holde et oplæg om emnet på en nordisk orkesterkonference, som afholdes på Island. Efter min mening skal man tage risikoen for høreskader meget alvorligt. Vi skal passe på musikerne! Her i Århus er det et stort fremskridt, at vi nu får vor egen sal. Men også programlægningen er vigtig.  Vi skal ikke arrangere en festival med eksempelvis opførelse af alle Schostakovitch’ symfonier i løbet af kort tid!

Giancarlo Andrettas kunstneriske arbejde med differentiering af spillestilen i forhold til genrer og epoker er til gavn for arbejdsmiljøet, også hvad angår lydtryk!

Hvordan ser du på den klassiske musiks fremtid? På symfoniorkestrets fremtid som kunstnerisk institution?

Der er ingen tvivl om, at den klassiske musik ikke mere indgår i hvad man kunne kalde ”almen dannelse”. .  Dertil kommer, at det er svært at få publikum til at interessere sig for nutidig kompositionsmusik. (Man kan så spørge, om vi skal bygge på arven fra Leonard Bernstein med inspiration fra jazz o.s.v. eller arven fra Stockhausen. /Darmstadt med avantgarde og intellektualiseren?)

 Men vi kan ikke leve af at være fornærmede over, at vi ikke automatisk har en kulturel førstefødselsret som den ”fine” kultur.

Vi skal være meget udadrettede, folk skal vide, hvem vi er, hvad en klassisk symfoni er o.s.v., vi skal også arbejde med koncertformen. Det skal ikke kun være ”lytning”, også det visuelle spiller en rolle i koncerten som totaloplevelse, uden at overvisualisere. Måske skal nogle af koncerterne være mere uhøjtidelige og uformelle. Lige som landets andre symfoniorkestre har vi opprioriteret det pædagogiske arbejde, ikke bare med skolekoncerter og andre opsøgende koncerter, men også i forhold til at indgå i uddannelsen af musiklærere.

Vi skal naturligvis også bruge de elektroniske medier til at fortælle om os selv, det skal være nemt for publikum at finde os på hjemmesiden. Vi skal være opmærksomme på, at den nye generation af musikinteresserede er mere multikulturelt indstillede.

Det enestående ved symfoniorkestret ligger i at kunne give en unik musikalsk ”live” oplevelse - en ”kød-og-blod-oplevelse”. Den klassiske musik har en særlig evne til at give rum for eftertanke og kontemplation, til billeder, følelser og stemninger og fantasi. Det opleves stærkest i koncertsalen!

Vi skaber selv fremtiden for klassisk og symfonisk musik, og vi har lige nu et fantastisk godt udgangspunkt: et velspillende orkester, en dirigent på internationalt niveau med stor omsorg også for orkestrets sociale ”trivsel”, og nu, med den nye symfoniske sal, en fremragende ramme for orkestrets virke og for publikum!

Det banker på døren. Der er forskellige praktiske og planlægningsmæssige problemer, Palle Kjeldgaard skal tage stilling til. Desuden er tiden inde til, at han skal afholde næste møde. Jeg takker for interviewet – får løfte om at måtte vende tilbage, når orkestrets tilværelse i de nye omgivelser er kommet ind i fastere rammer. Bliver orkestrets og publikums forventninger indfriet? Hvordan bliver det at arbejde under samme tag for orkester og administration? Aldrig prøvet før! Og bo under samme tag som Det jyske Musikkonservatorium, Filuren o.s.v.?

Fremtiden for Århus Symfoniorkester synes at være mere spændende end nogensinde. Men også mulighederne!

Basunen 2007 nr. 3 - 20. årgang
Fagtidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Udgives af Dansk Musiker Forbund - Århus Afdeling
i samarbejde med afdelingerne i Randers, Grenå og Herning
Redaktion: Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C
Tlf: 86 18 45 99 - email:
aarhus@dmf.dk

Webansvarlig - Bjarne Gren -
Gren|Grafisk
 

dkhotel