DMF Djursland arrangerer Jamsessions

I samarbejde med ”Cafe Knoblauch” i Bønnerup Strand på Nord Djursland har DMF Djursland taget initiativ til en række jamsessions henover sommeren på nogle søndag eftermiddage.

Det viste sig at være noget, der både kunne tiltrække musikere og publikum, hvor den smagfuldt indrettede cafe med den gode mad, det belgiske øl og den ægte rom skabte en perfekt ramme om et givtigt og underholdende musikalsk samvær.

Arrangementet var åbent for alle, der havde lyst til at spille – ikke kun medlemmer - og det gav da også kontakt til nogle potentielle nye medlemmer og var i det hele taget en inspirerende oplevelse. Cafeindehaver Steen Knoblauch var også glad for arrangementet, som, han ønsker, skal fortsætte – ikke mindst på grund af et fuldt hus på et ellers ’tyndt’ tidspunkt.

Cafeen vil i øvrigt fortsætte sit flotte koncept med at arrangere koncerter med kvalitetsmusik – såkaldt smal musik - i vintersæsonen, som påbegyndtes sidste år, og som DMF har støttet på foranledning af lokalafdelingen, og som har været velbesøgte.

Basunen 2007 nr. 3 - 20. årgang
Fagtidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Udgives af Dansk Musiker Forbund - Århus Afdeling
i samarbejde med afdelingerne i Randers, Grenå og Herning
Redaktion: Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C
Tlf: 86 18 45 99 - email:
aarhus@dmf.dk

Webansvarlig - Bjarne Gren -
Gren|Grafisk
 

dkhotel