|
Af Mads Bærentzen
I december måned var de to danske orkestre Veronica Mortensen Band og Niels HP inviteret til at spille på The Bangkok Jazz
Festival2005. Koncerterne var kommet i stand via pladeselskabet Sundance, der samarbejder med det thailandske selskab Hitman, der netop har udgivet begge de to danske kunstnere. I det følgende beretter Mads Bærentzen, pianist i
Veronica Mortensen Band, om rejsen.
Onsdag d. 14. december om eftermiddagen mødtes en klynge forfrosne, danske musikere i Kastrup Lufthavn for at begive sig ud på et thailandsk, musikalsk eventyr, der skulle vise sig at
blive et spændende møde med en fantastisk imødekommende og gæstfri kultur, et meget interesseret publikum og en særdeles velorganiseret jazzfestival. Efter at have diskuteret lidt med check-in-personalet om det fornuftige i at
medbringe en kontrabas, en stak guitarer og et par keyboards udover diverse kufferter, var vi klar til at begive os ud på en længere flyvetur mod fjerne og langt varmere himmelstrøg, end der kan præsteres i Danmark i december
måned.
Godt møre ankom vi 12 timer senere (dvs. torsdag på grund af tidsforskellen) i Bangkoks lufthavn, og der skulle ikke gå lang tid, før vi mødte et par repræsentanter fra jazzfestivalens tjekkede personale. Vi blev på
det nærmeste fisket ud af flyveren, eskorteret uden om den normale paskontrol skarpt forfulgt af en thailandsk politiofficer, og få øjeblikke senere befandt vi os i 25 graders varme i færd med at læsse vores udstyr og kufferter
op i en bil, der mest af alt mindede om en dyretransport i miniformat. Jo, der var skam kommet fine folk til byen. Efter at have vinket farvel til gearet blev vi fragtet til Montien Hotel i hjertet af Bangkok og også her mødt
af den thailandske gæstfrihed, der tilsyneladende ikke kender nogen grænser. Gear og kufferter dukkede heldigvis hurtigt op, og efter et par timers søvn begav vi os ud i det meget hektiske men yderst charmerende Bangkok.
Det viste sig, at vi boede lige ved The Patpong Village, hvor det er muligt at erhverve sig Rolex-ure, DVD-film (optaget live i biografen), alle tænkelige engelske fodboldklubtrøjer i polyester, Mariah Carey-kassettebånd,
”silke”-tørklæder og alverdens andet isenkram til yderst favorable priser hos handlende, der ikke var bange for at slå lidt af prisen, hvis man gjorde tegn til godt at kunne leve uden 5 armbåndsure på hver arm. Det var også
stedet, hvor man kunne få massage af den mere tvivlsomme karakter ”with a happy end”, som man populært siger. En af de mere mørke sider af det thailandske samfund, men tilsyneladende ikke så lidt af en industri i området.
Allerede dagen efter skulle Veronica Mortensen Band i aktion på den 3 dages festival, der fandt sted i Sanam Sua Park, tæt på den thailandske konges enorme palads. Thailand er i den enestående situation at have en meget
vellidt monark, der er yderst jazzinteresseret og selv spiller lidt saxofon. Det er der da stil over. Vi havde på forhånd gjort os en del tanker om scene- og lydforhold, men det skulle vise sig at være unødige bekymringer, for
der var fantastiske forhold med en kæmpestor scene, supergrej, storskærme, monitors, der lød som mit eget stereoanlæg og kompetente folk bag knapperne samt et hav af hjælpere, der gjorde deres absolut bedste for at gøre det så
godt som overhovedet muligt. For eksempel var der en mand, der havde ansvaret for gaffatapen, hvilket betød, at han rendte rundt oppe på scenen med 4 forskellige ruller gaffa, så der var frit valg på alle hylder. Da mørket
faldt på, valfartede publikum til festivalpladsen, og da orkestret gik i gang efter den obligatoriske nationalmelodi i højtalerne, havde omkring 3.000 mennesker sat sig til rette med tæpper, madkurv og små gasblus klar til at
høre jazz. Et yderst lydhørt og kultiveret publikum der tog rigtig godt imod musikken.
Efter en meget vellykket koncert stod den så på efterfølgende pressekonference. Vi blev kørt fra bagscenen og hen i et dertil
indrettet telt i en golfvogn, og da vi nåede frem, kunne vi næsten ikke tro vores egne øjne. Et større pressekorps bestående af en hær af fotografer, et par TV-stationer og en mængde journalister stod klar, og så stod den
ellers på diverse spørgsmål. Ikke alle var lige skrappe til at gøre sig forståelige på engelsk, men det lykkedes at få fortalt, hvor glade vi var for at have fået mulighed for at spille på festivalen og få takket alle de
implicerede parter. Efter denne specielle oplevelse fik vi tid til at høre lidt af bandet Incognitos koncert, der var næste navn på plakaten. Generelt er thailænderne helt vilde med, hvad vi nok vil betegne som 80’er-fusion,
der var i hvert fald adskillige navne på festivalen, der gjorde i den genre.
Dagen efter havde det thailandske pladeselskab sørget for, at vi fik mulighed for at få vaskeægte thai massage. En fantastisk oplevelse der
blev afsluttet med, at hele personalet skulle have adskillige fotos sammen med disse eksotiske, danske musikere. En oplevelse af at være stjerne for en aften og den efterfølgende eftermiddag kunne man ikke sige sig helt fri for.
Søndag var det blevet Niels HP og hans orkesters tur. Trods en lidt forsinket lydprøve på grund af, at scenen forinden var optaget af lydprøven for Asiens svar på Pat Metheny Group – Jack Lee + Asianergy Project,
leverede orkestret en fornem præstation, der også blev rigtig godt modtaget af det thailandske publikum. Også her var der efterfølgende møde med pressen, der i det hele taget dækkede festivalen særdeles massivt og med stor
entusiasme.
De sidste par dage blev der tid til at lege lidt turister i byen, få skræddersyet et jakkesæt i prima kvalitet til samme pris som 3 t-shirts ville koste i Danmark, til at opleve det meget mangfoldige gadeliv
og nyde solen og de 28 grader, som Bangkok bød på 4 dage før juleaften. Og ikke mindst til at nyde Kenny G’s sublime udgave af White Christmas og andre gyldne julehits, der hørtes i højtalerne overalt på hotellet, i
elevatorerne, på gangene, i morgenmads-restauranten, ved poolen, i lobbyen og i souvenirbutikkerne.
Alt i alt var det som sagt en fantastisk oplevelse at spille så langt hjemmefra for et nysgerrigt og interesseret
publikum, der virkelig satte stor pris på musikken og at opleve det positive, thailandske samfund og en befolkning, der på trods af en anden levestandard end vores alligevel stråler af livsglæde og gæstfrihed.
De medvirkende musikere på turen var:
Veronica Mortensen Band
Veronica Mortensen: Vokal
Mads Bærentzen: Piano
Martin Sommer: Keyboards
Morten Ramsbøl: Kontrabas
Morten Ærø: Trommer
Niels HP
Niels HP: Vokal
Vicky Singh: Guitar
|
|
