Basunen

Musikerne i Århus Symfoniorkester vil væk fra Musikhusets koncertsal!

Af Thorkild Dalsgaard

”Vores helt store  ønske er  at få bygget en ny koncertsal”, siger den nyvalgte formand for foreningen Århus Symfoniorkesters Medlemmer”, trompetisten Anders Larsen.

Siden maj i år har den 33-årige trompetist Anders Larsen beklædt posten som formand for musikerne i Århus Symfoniorkester. I modsætning til tidligere, hvor formanden tillige var musikernes tillidsmand valgte man  for et par år siden at  etablere en ny struktur, hvorefter opgaverne varetages af to personer, formanden og tillidsmanden. Formanden, der som nævnt lige nu er Anders Larsen, står for mødeledelse, repræsentation og udadvendte kontakter. Tillidsmanden (violinisten Henry Lützhøft) skal så klare arbejdet med overenskomster, lønforhandlinger og eventuelle personalesager. Begge er medlemmer af orkestrets samarbejdsudvalg.

Vi har opsøgt den travle formand efter en prøve i symfoniorkestrets øvelokaler i Frichsparken for at høre nærmere om, hvilke opgaver, han og orkestret står overfor i den kommende tid, og om de synspunkter, holdninger og forventninger, han går til disse opgaver med.

Besparelseskrav.
Anders fortæller:
”Et af de helt store spørgsmål i orkestret lige nu er, hvordan vi skal klare besparelseskravene. Budgetforliget i byrådet beskærer det kommunale tilskud med 1 million kroner, og det er en alvorlig sag. Ikke mindst efter de generelle nedskæringer fra kulturministeriet. Ganske vist bevilgede kulturministeren et beløb til landsdelsorkestrene i sin musikhandlingsplan 2004-07,”Liv i musikken”, men denne bevilling er øremærket først og fremmest til arbejdet for at bringe musikken ud til børn og unge, så her er der samtidig tale om en indskrænkning af budgetfriheden. Dertil kommer de mange opgaver, som orkestret skal løse i henhold til musikloven, de kommunale opgaver, operaforpligtelserne og så videre..
Alt i alt må man sige, at besparelserne rammer direkte ned i det kunstneriske arbejde.

Hvordan?
Hvis vi tager dirigenterne først, så betyder det, at vi er nødt til at engagere dem efter honorarkrav og ikke efter kvalitet, hvilket uundgåeligt  medfører en nedgang i dirigentniveauet: Det går ud over såvel koncerterne  som det daglige kunstneriske arbejde. Det samme kommer til at gælde for valg af solister.

Hvad med koncertprogrammerne?
På grund af orkestrets stramme økonomi er vi endnu mere sårbare i forhold til billetindtægterne.
Det betyder, at vi bliver nødt til at vælge de værker, som erfaringsmæssigt ”sælger billetter”, og at der ikke bliver plads til eksperimenter, nytænkning og udvikling af nyt repertoire. Kommunen har også skåret ned på assistentkontoen, og det er med til at begrænse mulighederne for at tilrettelægge et alsidigt repertoire. Alle koncerter medfører udgifter til husleje, og hvis publikum svigter, forværres økonomien yderligere. Det kommunale  kunstråd har netop kritiseret orkestret for at have for høje billetpriser. Det synes vi egentlig ikke selv, koncerternes kvalitet taget i betragtning. Men ironisk nok har kommunen nu pålagt os at forhøje billetpriserne!

Evaluering.
Jeg ville netop spurgt dig om, hvordan du ser på vurderingerne i kunstrådets evalueringsrapport?
På mange måder tegnes der et præcist billede af orkestrets situation. F.eks. den konstatering, at orkestret med sine 72 ansatte er for lille. Byrådet har en hensigtserklæring om, at Århus Symfoniorkester skal udvides til fuld symfonisk størrelse. Dette blev vedtaget i 1994, men siden 1996, hvor der blev ansat fire nye strygere, er der intet sket. Også et forhold, som bevirker, at mange dirigenter takker nej til at dirigere orkestret, således som kunstrådet ganske rigtig har bemærket. (I den kulturpolitiske handlingsplan beskrives udvidelsesbehovet til at være på 14-20 musikere,red.)

Akustik.
Nu rører jeg måske ved et ømt punkt: I er ikke tilfredse med akustikken i Musikhusets koncertsal?

Hvordan oplever I det?
Nej, den er vældig problematisk, mildt sagt! Når vi sidder på scenen, i scenerummet, har vi indtrykket af en meget stor lyd, et kæmpe stort volumen. Når man kommer ud i salen, forsvinder den, eller er kraftigt reduceret. Væggene i salen og den kunstige bagvæg bag orkestret  reflekterer simpelthen ikke lyden tilstrækkeligt! Et andet problem i den forbindelse er, at vi kun har én prøve i salen, nemlig generalprøven samme dag som koncerten. Der er ikke mulighed for at tilpasse sig klangforholdene for alvor, kun at foretage mindre justeringer. Mange dirigenter bliver overraskede, for ikke at sige frustrerede  over forskellen mellem klangen i øvelokalet i Frichsparken og i Musikhuset. Nogle foreslår elektroakustisk klangregulering for at bøde på den meget tørre og efterklangsfattige akustik. Vi bruger faktisk efterhånden som regel  denne regulering, men vi betragter det som en nødløsning.

Hvad siger publikum i grunden til de akustiske forhold? Kunne man ikke frygte, at en for massiv kritik af salen ligefrem kunne være en hindring for koncertoplevelsen?
Vi har faktisk ikke fået mange tilkendegivelser fra publikum. Vi må stole på, at de selv kan vurdere sagen, blandt andet ved at sammenligne med andre koncertsteder, og at de til syvende og sidst vil bakke op om det ønske at skabe bedre forhold. Desuden kan man trods alt godt få en god musikoplevelse under de nuværende omstændigheder. Man kan jo også godt blive rørt over at se en sort/hvid film i biografen!
Jeg kan også berette om vore oplevelser på den seneste turné til Sverige. I Vesterås og i Jönköbing, spillede vi i meget velegnede, forholdsvis nybyggede koncertsale. En svensk kritiker, som tidligere har hørt orkestret i Musikhuset, skrev efter koncerten: ”Et strålende orkester, som klang så smukt. Meget bedre end på sin hjemmebane!”

”Lad os bygge en ny koncertsal!”
Du beskriver akustikreguleringen som en nødløsning. Hvordan har I tænkt Jer at løse problemerne?
Efter vores opfattelse er det eneste rigtige at bygge en koncertsal indrettet til akustisk symfonisk musik. En fodboldbane skal jo også opfylde bestemte internationale minimumskrav for at kunne fungere! Eksperter har tidligere undersøgt mulighederne for at forbedre klangen i musikhusets store sal ved bygningstekniske ændringer. Konklusionen var 1) at det vil være utrolig kostbart, og 2) at det alligevel ikke kan lade sig gøre at skabe den helt rigtige akustik her.

Koncertsalen skal være symfoniorkestrets egen, i det mindste således, at alle orkesterprøver kommer til at foregå samme sted som koncerten. Det vil betyde  et kolossalt løft for det kunstneriske arbejde, og derned for koncerterne. Formidlingen af koncerter for børn og unge kunne styrkes. Egne lokaler vil også forbedre orkestrets muligheder for at blive synlige i byen, for profileringen af os. Vi er jo ikke specielt synlige i Musikhuset lige nu, vores  markedsføring har tendens til at blive opslugt i mellem alle husets andre aktiviteter.

Er der konkrete planer om bygning af en ny koncertsal?
Nej, det kan man ikke sige. Først og fremmest gælder det om at formulere ønsket/visionen og at argumentere for, at en ny koncertsal vil være en gevinst for orkestret og dets publikum.. og for byens kulturliv. Vi håber på, at orkestrets venneforening vil kunne støtte os i det arbejde. Hvis der ikke sker noget, ender vi med at havne blandt de mindst attraktive af landsdelsorkestrene. Ikke bare for publikum, for dirigenterne, men også for ansøgere  til ledige musiker stillinger. I Ålborg bygger de ”Musikkens Hus”, som kommer til at rumme en nøjagtig kopi af en af verdens bedste koncertsale, og i Sønderborg planlægges bygning af en koncertsal til Sønderjyllands Symfoniorkester, som en del af et stort kongrescenter.

Børn og unge…. Og det modne publikum.
Kunstrådets evaluering havde, foruden de meget positive bedømmelser af kvalitet, engagement og af det kunstneriske niveau også en række alvorlige kritikpunkter, som gik på manglende profilering, skolekoncerterne og publikums høje gennemsnitsalder?
Det er da helt sikkert udfordringer, som vi vil tage op. Evalueringerne kom i juni måned, og man kan naturligvis ikke skabe forbedringer op disse områder fra dag til dag. Vi overvejer netop nu, hvordan vi skal arbejde med synligheden, og hvordan vi kan gøre os gældende som hele byens orkester. Der er en stor vilje, såvel hos musikere som ledelse for at gå ind i dette arbejde.

På skolekoncertområdet er vi allerede i fuld gang: strukturen ændres, der afsættes en uge mere til skolekoncerter, i alt 2½ uge pr. år. Vi fortsætter successen med den engelske pædagog McNicols ”byggestensprojekt”, og et nyt pædagogisk materiale er lagt ud på nettet og kan downloades af lærerne til undervisningsbrug. Endelig er vi begyndt at involvere seminariekasser, altså de kommende musiklærere, i det pædagogiske arbejde.

Ja, men man kan da godt betragte alderssammensætningen som et problem, og det må vi så forholde os til. Personligt har jeg ingen problemer med, at ”det grå guld” indtager en stor del af tilhørerpladserne. Vi ved, at der bliver flere og flere ældre i samfundet, at de har mange ressourcer og mod på oplevelser. Når man er ung, går man nok også mere efter at kunne udfolde sig kropsligt i forhold til musikken, det er jo helt naturligt…

Musikerindflydelse.
I al den evalueringssnak glemmer vi helt at tale om din formandsrolle, hvor meget har du, og dermed musikerne, egentlig at skulle have sagt i det daglige?
Jeg synes at musikerindflydelsen er god. Vi har sæde i samarbejdsudvalget, og vi har tre repræsentanter i programudvalget. Det gør det attraktivt at arbejde netop i Århus Symfoniorkester, at vi har indflydelse på programlægning, valg af dirigenter og solister….i modsætning til andre, mere topstyrede orkestre. Vi har også været med til at udpege den nye chefdirigent. Det er et valg, som vi er meget tilfredse med. Han er den helt rigtige mand!

Fremtidsudsigter.
Kan du ikke blive lidt betænkelig over fremtiden for den klassiske musik? Fødekædeproblemerne, konkurrencen fra medierne?
Jeg kan godt blive betænkelig over den tendens, at provinsens klassiske musikliv bliver udvandet. Derimod synes jeg, at det rykker helt vildt i københavnsområdet med bevillinger til kulturlivet ! Men vi oplever hos os en nærmest konstant  interesse for orkestret. Mange koncerter spilles for udsolgte huse, og den gennemsnitlige belægningsprocent ved symfonikoncerterne ligger på 77%. Det er ikke så ringe endda. Og det selv om vi da også mærker øget konkurrence fra en mængde andre kulturelle aktiviteter!

Hvad med fremtiden for Århus Symfoniorkester? Frustrationen over øveforholdene? Akustikken i koncertsalen? Besparelserne?

Det er da rigtigt, at forskellen mellem øveforholdene i Frichsparken og koncertsalens akustik kan være frustrerende i  det daglige arbejde. Nedskæringerne i kulturlivet og de lokale bevillinger er selvsagt heller ikke opløftende. Men alligevel spiller orkestret med stor gejst og begejstring. Ikke mindst med den ny chefdirigent mener jeg, at vi står godt rustet til at klare de mange opgaver, vi skal løse, og at der stadig vil ske en kunstnerisk udvikling… På trods af besparelserne!

Anders Larsen

Anders Larsen

Basunen 2003 nr. 4 - 16. årgang
Fagtidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Skriv til Basunen - e-mail: aarhus@dmf.dk

 

dkhotel