Basunen Music Academy

Prof Line
Specielt for musikere med en professionel baggrund er der mulighed for at følge Music Academy's Prof Line. Kurset henvender sig især til ledige, der skal have udarbejdet en  handlingsplan. Det er muligt at sammensættes et indivuelt kursusforløb, som tager udgangspunkt i dine særlige ønsker og behov for efteruddannelse.

Teknologikurser
Du får mulighed for at følge en lang række ugekurser inden for IT-området. Der afvikles kurser i Cubase, Logic, Pro Tools, diverse layoutprogrammer, musik på internettet m.m.

Soloundervisning
Der kan gives soloundervisning på hovedinstrument og evt. bi-instrument. Du kan selv være med til at pege på hvilke lærere du gerne vil have til at undervise.

Brugsklaver
Hvis du er ikke er pianist, men er interesseret i at få undervisning på klaver eller tangentinstrument med henblik på at kunne undervise i samspil, korledelse eller lignende, er der mulighed for at få timer i brugsklaver.

Sang / stemmetræning
Har du som musiker brug for at synge, enten som solist eller korsanger, har du her mulighed for at lære hvordan du bruger stemmen som instrument.

Workshops / masterclasses
Der afholdes en række workshops/masterclasses i hvert semester, hvor kendte musikere kommer og underviser på Music Academy. Tilbuddene er åbne for alle deltagere på Music Academy.

Hørelære
Hvis du vil have optrænet evnen til at genkende intervaller, akkorder, skalaer og rytmer, kan du deltage i Music Academys fællestimer. Her trænes intervaller og skalaer, aflytning af melodier og akkord-progressioner, og du får mulighed for selv at træne dit gehør på bånd eller på skolens computere.

Musikteori
Her gennemgår vi det musikalske alfabet, nodesystemet, rytmer, skalaer, intervaller, akkordopbygning, akkordomvendinger m.m. Du bliver istand til at orientere dig i den teoretiske jungle og formulere dine musikalske ide'er.

Forløb
Kurset afvikles typisk som et 20 ugers forløb, hvor der indgår 1-2 uger i lydstudie og forskellige fælles clinics, workshops og arrangementer ud af huset (det er muligt at oprette forløb af længere varighed, 26 - 52 uger).

Efterårskurset 2003 starter mandag den 28. juli og slutter fredag den 19. december 2003.

NB: Der vil være mulighed for at starte individuelle forløb uden for de faste kursusperioder.

Financiering
Kontakt Music Academy for nærmere oplysninger om financiering af kurset.

Music Academy er en musikskole som drives af
DanMedia
Åbogade 36-38
8200 Århus N
Tlf: 86 16 49 99
E-mail:
info@danmedia.dk

Basunen 2003 nr. 3 - 16. årgang
Fagtidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Skriv til Basunen - e-mail: aarhus@dmf.dk

 

dkhotel