Basunen

Elektronisk musik i Århus

Af Mads Mazanti

Hvordan har den elektroniske musik i Århus det egentlig? Og hvad er elektronisk musik i det hele taget for en størrelse? I håbet om at få afklaret de to - og mange andre spørgsmål der dukkede op - satte Basunen sig for at tage pulsen på den elektroniske musik i byen og tog en snak med to lokale aktører: Hans Hansen og Carsten Heller.

Hans Hansen er elektronisk musiker, og sammen med sangerinden Majbrit Ørtz Petersen udgør han duoen Örtz. Hans – der selv startede som ”old school”-musiker med saxofon som hovedinstrument – kender meget til forskellen på den elektroniske og konventionelle musik. Han har mange års spille- og liveerfaring fra diverse sammenhænge lige fra bigband, over teatermusik og rockorkestre til mere eksperimenterende genrer. Nu er det imidlertid den elektroniske musik, der fylder Hans’s liv, og hans egen definition på stilarten er, at udgangspunktet i sagens natur er maskiner og teknologi. Og ofte anvendes disse maskiner på nye og eksperimentelle måder med banebrydende rytmiske og klanglige universer som resultat. De utallige muligheder gør området ekstremt fragmenteret med et hav af forskellige genrer, og den elektroniske musik dækker således både over hiphop, trance, house, chill-out og den mere støjbaserede elektronika. Dette er blot et lille udpluk af nogle af de mere kendte retninger, men graver man lidt i den ulmende undergrund, dukker diverse afarter op, som er umulige at rubricere. Udvekslingen af musik foregår ofte via nettet, og den elektroniske musik er nok mere end nogen anden stilart frigjort af fysiske/lokale omstændigheder. Meget musik når derfor aldrig ud til hverken den brede offentlighed eller dens pengepunge, men lever sit eget liv i små energiske kredsløb. Det er en genre præget af idealisme, fremdrift og oprør, og her ligger de færreste under for popstar-kultur eller kunstigt oppustede orkestre. Den elektroniske musik lever, og Hans Hansen kan sagtens se nogle paralleller mellem eksempelvis bebop og elektronika, som forsøger at nedbryde grænser og normer og opfinde nye sprog. Man kan ligefrem snakke om ”den nye jazz”. Sideløbende med undergrunden har man også kunnet opleve en decideret kommerciel retning og elektronisk musik er for længst blevet en fast del af f.eks. P3’s sendeflade. Duoen Örtz’s numre – som også er blevet spillet i DR-regi - kan man finde på diverse kompilations udgivet rundt omkring i verden. De er blevet spillet på det eftertragtede BBC One og ligger på Top 40 på collegeradioer i USA. Men selv for en kunstner og ophavsmand som Hans Hansen kan det være svært at følge hans musik rundt i fjerne afkroge af verden. Til gengæld er det motiverende at vide, at ens musik er ude og bliver hørt overalt på kloden – også på Ibiza som (sammen med marts-messen i Miami) efterhånden er blevet mekka og samlingspunkt for den elektroniske musiks udøvere, publikum og branchefolk.

En væsentlig årsag til den elektroniske musiks eksplosivt voksende udbredelse er naturligvis også, at grundinstru-mentet – computeren – er tilgængelig for alle interesserede, og selv små setups kan frembringe færdige produkter. Prismæssigt og teknologisk er det ikke længere noget problem at lave musik. Live-siden derimod er et kapitel for sig og kan på nogle områder virke problematisk. Hans Hansens egne erfaringer er delte. Den elektroniske musik har fordele, som den mere konventionelle rytmiske musik ikke kommer i nærheden af. Man kan arbejde med en stramhed og præcision, som understreger pointer i musikken. Klik- og støjlydene fra elektroni-kaen bryder med de ”håndspillede” instrumenters muligheder og kan eksempelvis understrege den spænding, pauser i musik skaber. Som solo-maskinmester har Hans Hansen mulighed for at skabe nøjagtig det univers, han har i hovedet: et stykke musik kan bygges op, brydes ned og genopbygges påny ud fra de byggeklodser og samples, han har liggende i maskinen. Ulempen kan være, at sammenspillet mellem andre musikere ind imellem savnes, men når økonomi og omstændigheder tillader det, foretrækker Hans da også at inddrage andre musikere i en livesituation. Det er også hans erfaring, at musikken for alvor bliver levende, når der sniger sig fejl ind, og tingene på den ene eller anden måde løber løbsk. Fejlene er nærmest nødvendige, for publikum oplever her mennesket bag musikken, og samtidig kan det skabe en spændende og uforudset udvikling, når maskinerne ind imellem overtager styringen. Der er efterhånden set masser af eksempler på, at konventionel og elektronisk musik inddrages i hinandens projekter med større og mindre held. Der er en grundlæggende svaghed i, at musikken sjældent opstår som en cross-over, men ved at eksempelvis et elektronisk projekt inviterer instrumenter til efterfølgende at deltage. Stilarterne kan således have besvær med at smelte sammen, men Hans Hansen er ikke i tvivl om, at dette samarbejde og den gensidige respekt vil udvikles og på længere sigt opnå en naturlighed. I virkeligheden rummer den elektroniske og den konventionelle musik flere lighedspunkter end modsætninger i en livesituation: man arbejder begge steder med discipliner som dynamik, klang, pauser, rytmik, stemning og linier. Således er der bl.a. vellykkede eksempler på bigbands parret med DJ og sampler. En klar forskel ligger dog i det visuelle. Den elektroniske musik er ikke kendt for guitarlir eller rockattitude, men nærmere en eller to musikere, der kun lige er oplyst af det svage lys fra en computerskærm. Om det er en fordel eller ulempe, må være op til den enkelte at afgøre.

Selvom den elektroniske musik på mange måder er en cyber-genre, har menneskene bag også brug for et fysisk miljø. I Århus har man dannet sammenslutningen EMMA (Elektronisk Musik Miljø Århus), som samler de små miljøer under én hat og er overordnet talerør for miljøet. Netværksforeningen EMMA er både for musikere og klub-arrangører og et godt tiltag for en by i Århus-størrelse, hvor grundlaget for de mange sub-genrer ikke er så stort. Her kan man dels løse praktiske opgaver såsom trykning af flyers, plakater o. lign. og i det hele taget mødes med den elektroniske musik som fællesnævner i lokaler stillet til rådighed af Kulturhus Århus. Målet e,r at foreningens forskellige interesser tilgodeses, selvom yderpunkterne genremæssigt er meget langt fra hinanden. Fritids- og Kulturforvaltningen under Århus Kommune har også gjort sit til at understøtte området, da man i starten af året satte en million kroner til side til den elektroniske musik - den såkaldte ”elektro-million”. Disse penge uddeles af et udvalg til diverse projekter og koncert- og klubarrangementer, som kan rubriceres som elektroniske. Carsten Heller – som er ansat af kommunen til at uddele støtte og rapportere fra miljøet – forklarer, at pengene skal gå til decideret rytmiske projekter. Elektroakustisk musik, hvor klassiske musikere arbejder med elektroniske instrumenter, er altså ikke omfattet af elektro-millionen, selvom det ind imellem kan være svært at afgøre, hvor linien skal trækkes. Pengene må ikke gå til erhvervsstøtte og er siden de første uddelinger i foråret gået primært til præsentationssiden. F.eks. støtter man diverse klubarrangementer (Club Dich, Prototybe, Klangstabil, m.fl.) rundt omkring i byen og var også økonomisk fundament for Location EMMA på RECession festivalen. I det hele taget har klubarrangørerne ressourcemæssigt haft mulighed for at skrue ambitionsniveauet op og trække internationale musikere til byen. Ansøgningsfristen er løbende, og der er stadig mulighed for at få del i posen af penge, som snøres til ved årsskiftet. Elektro-millionen er ment som en kick-starter og er mere opsøgende i sine uddelinger end f.eks. Orkesterkontoen, som er en etableret og kendt pulje. Pengene er en engangsbevilling, og Carsten Hellers håb er, at denne fødselshjælp kan sætte nogle stabile projekter i søen og støtte en vedvarende udvikling af miljøet. Under alle omstændigheder er støtten kærkommen på et område, som er så niche-orienteret, og hvor indtjening er utrolig vanskelig.

RECession festivalen i foråret er et andet nyt, delvist elektronisk tiltag, som formentlig er kommet for at blive. Den store interesse omkring miljøet har også givet udslag i planer om en mindre oktober-festival i Ridehuset i forbindelse med arrangementet Kulturama. EMMA er bagmænd på projektet, og meningen e,r at konkurrerende stilarter som house, trance og elektronika vil forsøge at lave et samlet elektronisk arrangement. Man kunne gøre sig nogle forhåbninger om, at den slags tiltag også ville vække den lidt ældre del af det rytmiske live-publikum som måske ikke er opflasket med elektronisk musik i koncertform. I modsætning til København hvor elektroniske klubarrangementer er etableret i folks bevidsthed – folk er opdraget til at gå ud til den type koncerter – mangler især de ikke helt unge koncertgængere i Århus at opdage det elektroniske miljø. Carsten Heller peger dog på, at Århus-baserede elektroniske musikere i kraft af et aktivt miljø og den positive bølge, elektro-millionen har sat i gang, har alle muligheder for at manifestere sig som banebrydere især inden for den mere eksperimentelle side af genren. Hvis man er vant til radioens 3:20 pophits og de gamle støvede jazz- og rock-skiver, vil man blive overrasket over den friskhed og fornyelse, elektro-genren kan diske op med. Den elektroniske fremtid for Århus og opland tegner på alle måder lys og lovende, og det vil være synd at snyde sig selv for det væld af club- og live-tilbud, byen efterhånden kan diske op med.
 

Basunen 2003 nr. 3 - 16. årgang
Fagtidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Skriv til Basunen - e-mail: aarhus@dmf.dk

 

dkhotel